Debutsejr til Madame!

3-årige MADAME (SE) (tidl. Britney Wynn) indledte tirsdag eftermiddag på Jægersro karrieren med en let sejr.

Fra startspor 6 kørte Gustav Johansson direkte til spids, og efter 1.19,6/500 meter og 1.16,0/1000 meter sejrede Madame sikkert i tiden 1.16,3/2140 meter med en afslutning i 14-tempo de sidste 500 meter.

Madame (Vivid Wise As-Isolde Face) – der ejes af Asplar AB – fik 60.000 SEK for sejren.

Løbsvideo: KLIK HER


Vi har inden for den sidste uge haft yderligere tre af vort opdræt til start:

3-årige NAKISKA (SE) (døbt Amber Wynn) (hoppe e. Calgary Games – U Take The Cake) debuterede tirsdag den 14. april på Gävle med Magnus A. Djuse i sulkyen.

Hun sluttede på femtepladsen (5.900 SEK) i tiden 1.17,1/2140 meter og gik OK.

Løbsvideo: KLIK HER

17. april på Halmstad var 3-årige LEVI WYNN (DK) (hingst e. International Moni-Affinity Kronos) nummer tre (7.528 DKK) for Flemming Jensen i tiden 1.14,6a/2140 meter.

Løbsvideo: KLIK HER

Endelig blev 3-årige MONTANA WYNN (DK) (hingst e. Face Time Bourbon-Casual Rain) den 16. april i Aalborg godkendt for Jeppe Juel i tiden 1.20,1/?2160 meter.

Fire heste på Selected Sales

Bruce Wynn, Olivia Wynn, Jackson Wynn og Obama Wynn er tilmeldt Selected Sales-auktionen på Lunden mandag den 27. juli.

I skrivende stund er der tilmeldt 29 heste til auktionen, der starter kl. 21.00 online på selectedsales.com

Vi har tilmeldt fire heste:

Bruce Wynn (SE) (Hingst e. King Of The North  – Crysti Dream)

Olivia Wynn (DK) (Hoppe e. In Range  – Seven Cupids)

Jackson Wynn (SE) (Hingst e. Face Time Bourbon  – Noblesse Tile)

Obama Wynn (DK) (Hingst e. Maharajah  – Awesome Annie)

Der bliver inden længe taget en række nye fotos + video af vores auktionsheste, men indtil da må vi “nøjes” med sidste års fotos, der kan ses de hestenes egen side – KLIK på de respektive navne herover!

 

Joshua Wynn og Twin Wynn på Elitauktionen

To af vores svenske 1-åringer, Joshua Wynn (øverste foto) og Twin Wynn, er tilmeldt årets Elitauktion på Solvalla!

JOSHUA WYNN (SE) (hingst e. Readly Express-Explosive T) er Explosive T’s andet afkom på Stutteri Wynn.

I fjor solgtes storebror Kayce Wynn (SE) (Face Time Bourbon) på Elitauktionen for 480.000 SEK og er nu i træning hos Gustav Johansson på Halmstad.

Mormoderen Explosive Lynn er 3/4-søster til den tidligere verdensrekordholder Wild Honey (1.08,9a-13 mill. SEK), der nu er følhoppe i Sverige.

Moderlinjen omfatter en lang række topheste som f.eks. Dream Vacation, Struck By Lindy, Evident Beauty og Hambletonian-vinderen Victory Dream.

TWIN WYNN (SE) (hingst e. Calgary Games-Isolde Face) er Isolde Faces tredje og sidste afkom her på stutteriet.

Storebror Jonah Wynn (SE) (Tactical Landing) blev i fjor solgt på Elitauktionen for 180.000 SEK. Han er i træning hos Henrik Thomsen på NFT.

Hendes ældste afkom, 3-årige Madame (SE) (hoppe e. Vivid Wise As), er ligeledes i træning hos Gustav Johansson.

Elitauktionen 2026 afvikles på Solvalla fredag den 29. maj: KLIK HER for info!

 

 

Sjetteplads til Isaac Wynn

Isaac Wynn (SE) vendte onsdag den 8. april på Halmstad tilbage til løbene efter næsten seks måneders pause og gjorde samtidig sin første start for sin nye træner, Maria Törnqvist.

ISAAC WYNN (SE) med Julian Cordeau i sulkyen var godt med fra start og var tredje rundt første sving, men rullede efter 500 meter over i galop.

Han kom dog hurtigt i trav igen og sad siden sidst i feltet, men sluttede fint af til sjettepladsen (6.000 SEK) i tiden 1.14,9a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Annika Niklasson Adolfsson/ALN Pressbild AB

Helsøster til Nakiska

I dag onsdag fik amerikanskfødte U TAKE THE CAKE et dejligt hoppeføl efter Calgary Games, som dermed er helsøster til 3-årige NAKISKA (SE) – hendes hidtil eneste føl på Stutteri Wynn.

Føllet er døbt GRACE WYNN og bliver svenskregistreret.

U Take The Cake går nu til In Range.

Nakiska – der i sin tid blev døbt Amber Wynn – debuterer i øvrigt tirsdag den 14. april på Gävle.

Hun er godkendt i prøveløb i tiden 1.18,1/2140 meter for sin træner, Fredrik Wallin, men køres første gang af Sveriges pt. førende kusk, Magnus A. Djuse.

Nakiska godkendt

3-årige NAKISKA (SE) (døbt Amber Wynn) (hoppe e. Calgary Games – U Take The Cake) blev i dag godkendt på Rättvik med sin træner, Fredrik Wallin i sulkyen.

Nakiska overtog føringen ind i sidste sving – efter at have siddet i dødens store dele af rejsen – og “vandt” prøveløbet i tiden 1.18,1/2140 meter foran Walner-sønnen Fenway Park med Daniel Redén i samme tid.

Løbsvideo: KLIK HER

Lillebror til Montana Wynn og Lilly Wynn

Lørdag aften fik CASUAL RAIN et flot hingstføl efter Readly Express, som er døbt PRESTON WYNN (DK) og bliver danskregistreret.

Preston Wynn er dermed lillebror til bl.a. 3-årige Montana Wynn (DK) (hingst e. Face Time Bourbon), der er i træning hos Jeppe Juel og snart klar til prøveløb.

Montana Wynn i sidste uge i Jeppe Juels stald

Casual Rain – der er søster til topheste som Derbyvinderen Tumble Dust (1.10,5a-3.644.000 kr) og Hard Livin (SE) (1.10,0a-5.468.000 SEK) – er også mor til 4-årige Lilly Wynn (DK)(1.16,5a-13.000 SEK), som er i træning hos Celine Samuelsson på Solvalla.

Casual Rain går igen til Readly Express.

Leo Wynn fin fra dødens

LEO WYNN (DK) (arkivfoto) og LEVI WYNN (SE) dystede søndag eftermiddag på Lunden, og som i de to hestes første møde for et par uger siden, klarede førstnævnte sig bedst med en tredjeplads.

Leo Wynn med Jeppe Juel i sulkyen kom frem til dødens efter ca. 400 meter – 500 meter gik efter 1.18,6 og kilometeren efter 1.18,2.

Levi Wynn og Flemming Jensen fik kort efter ryg på Leo Wynn og den stilling holdt helt til mål.

Ind i sidste sving stod det klart, at Leo Wynn ikke kunne blande sig i afgørelsen, men han holdt fint hjem til tredjepladsen (3.500 kr) i tiden 1.16,5a/2000 meter foran Levi Wynn (1.500 kr) – der formentlig blev kørt på sikkerheden efter galop i de to seneste starter – i 16,6.

Løbsvideo: KLIK HER

Årets første føl

Natten til fredag fik JOLIE JOURNEY (FR) et dejligt hingstføl efter Maharajah.

Det er Jolie Journeys fjerde hingstføl i træk.

Føllet – der bliver døbt PARKER WYNN – bliver danskregistreret.

Vi har i skrivende stund ikke valgt ny hingst til Jolie Journey, som i forvejen er mor til:

2022: Ezra Wynn (SE), hingst v. Nuncio (us), solgt som åring for 240.000 SEK. I træning hos Amanda Teresia Hansson på Åby.

2023: Wilson Wynn (SE), hingst v. Greenshoe (us), solgt som åring for 52.000 kr. I træning hos Gennaro Casillo i Italien.

2024: Jamie Wynn (SE), hingst v. Nuncio (us), solgt som åring for 40.000 SEK. I træning hos Paw Mahony på Årjäng.

Stærk afslutning af Leo Wynn

LEO WYNN (DK) (arkivfoto) leverede en stærk afslutning mandag eftermiddag i Aalborg, hvor han blev nummer to.

Fra startspor 10 blev Leo Wynn taget roligt fra start og tog et par korte galoptrin efter et par hundrede meters kørsel, men kom hurtigt i trav igen.

Noble B M var toneangivende undervejs med 1.15,2/500 meter og 1.16,2/1000 meter.

Med ca. 500 meter igen blev Leo Wynn sendt afsted i tredje spor og leverede en stærk afslutning ind på opløbet, men måtte nøjes med andenpladsen (5.000 kr) bag Lærke D, der sejrede i tiden 1.14,5a/1640 meter foran Leo Wynn i 15,0.

LEVI WYNN (SE) var løbets favorit, men galoperede ind i første sving og blev diskvalificeret.

Løbsvideo: KLIK HER