Tredje andenplads til Vince Wynn

3-årige VINCE WYNN (SE) er begyndt at “samle” på andenpladser – således blev han i dag på Bergsåker atter nummer to efter en ny fin præstation for sin træner, Andreas Lövdal.

Vince Wynn fik tredje par udvendig fra start – første 500 meter gik efter 1.15,9 og 1000 meter efter 1.17,1.

Med ca. 700 meter igen blev Vince Wynn sendt afsted i tredje spor og ind på opløbet fik han kortvarigt overtaget, men måtte på de sidste meter se sig henvist til andenplads af Executive Duschess, der også gik et topløb fra dødens.

Vince Wynn blev nummer to i rekordtiden 1.15,7a/2140 meter og har snart fortjent en sejr!

Andenpladsen gav 17.500 SEK og dermed har Vince Wynn nu tjent 52.500 SEK.

Løbsvideo: KLIK HER

Vi har også et lille hængeparti med 3-årige NAKISKA (SE), der i onsdags på Eskilstuna blev nummer fem (8.000 SEK) for Per Lennartsson i tiden 1.15,2a/2140 meter – ligeledes ensbetydende med ny rekord.

 

Foto: Malin Albinsson