Leo Wynn viste klassen
LEO WYNN (DK) har været meget svingende i sine præstation, men fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane viste han endelig sit fulde potentiale, da han vandt Grand Circle 4-års Championat Consolation i overlegen stil for Jeppe Juel.

Foto: Gorm Johansen
Der var fuld knald på fra start, hvor Latenightcap tog spids og afviklede de første 500 meter efter 1.06,9!
Tempoet blev derefter dæmpet en del og ud på sidste omgang sad Leo Wynn i tredje par udvendig.
Med 650 meter igen blev Leo Wynn sendt afsted i tredje spor og overtog føringen med ca. 500 meter igen for siden at trække fra til overlegen sejr i tiden 1.13,1a/2140 meter.
Der var 30.000 kroner i førstepræmie til Leo Wynns ejer, Stald Jeppe’s Venner.
Løbsvideo: KLIK HER



