Leo Wynn i Derby Consolation

LEO WYNN (DK) (arkivfotos fra Derbyprøverne) starter næste gang i Derby Consolation på Lunden med sin træner, Jeppe Juel i sulkyen!

Foto: Niels Jørgensen, AntiTrash

Leo Wynn blev desværre kun nummer fem i sin Derbyprøve og formåede dermed ikke at kvalificere sig til start i Dansk Trav Derby, men går i stedet ud i Derby Consolation – Derbydagens 8. løb – hvor han har fået startspor 3.

I et åbent løb er Leo Wynn ikke uden chance. Han leverede en fin indsats i Derbyprøven efter næsten to måneders løbspause og må med et optimalt løb kunne blande sig i Top 3.

Baneprogram – Lunden: KLIK HER

Foto: Niels Jørgensen, AntiTrash

Kommende starter:

NAKISKA (SE) (Træner: Fredrik Wallin – Kusk: William Ekberg), 31. august på Färjestad

LILLY WYNN (DK) (Træner: Celine Samuelsson – Kusk: Peter G. Normann), 31. august på Solvalla

Levi Wynn uheldig i Derbyprøven

LEVI WYNN (SE) formåede desværre ikke at kvalificere sig til start i Svenskt Travderby 2026.

I tirsdagens Derbyprøver sluttede han således uplaceret i tiden 1.14,5a/2640 meter efter et meget uheldigt løb.

Fra start blev Levi Wynn sat af i tredje spor – første 500 meter gik efter 1.11,9 – og først efter ca. 800 meter lykkedes det for Joakim Lövgren at komme frem til dødens. Det blev dog kort efter til andet par udvendig.

Første kilometer blev afviklet efter 1.14,8 – nu med storfavoritten Wise Guy i føring.

Med 700 meter igen blev Levi Wynn trukket ud til angreb i tredje spor, men blev hængende i sporene og sluttede altså uplaceret.

Alt blev fejl i løbet og Joakim stoppede med at køre. Hesten fejlen intet og bliver meldt i V75-Klasse II på Derbydagen på Jägersro søndag den 6. september.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

Levi Wynn på sit livs opgave

I morgne, tirsdag den 25. august på Jägersro skal LEVI WYNN (SE) (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav) forsøge at kvalificere sig til start i Svenskt Travderby 2026!

Levi Wynn – der ejes af Carsten Sørensen – imponerede i sin første start for Joakim Lövgren, hvor han sejrede let i tiden 1.13,0a/2140 meter, men kommer desværre ud i en af de hårdeste Derbyprøver, hvor han møder flere topheste som bl.a. Wise Guy, Gap Kronos og Eol, der alle har tjent over 2,3 mill. SEK.

De to bedstplacerede i Derbyprøverne kvalificerer sig til start i Derbyet.

Startliste: KLIK HER (Levi Wynn skal ud i 6. løb med start kl. 19.32)

Levi Wynn slapper af dagen inden sit livs opgave

Jamie Wynn fin i præmieløb – Anna Wynn galoperede

Mandag var 2-årige JAMIE WYNN (SE)  (hingst e. Nuncio-Jolie Journey) i præmieløb på Färjestad med sin ejer og træner, Paw Mahony, i sulkyen og trods galop undervejs leverede han en fin præstation i tiden 1.29,1/2160 meter.

Jamie Wynn. Photos: Lina Alm

På Halmstad var ANNA WYNN (DK) til start med Christoffer Eriksson i sulkyen.

Hun var godt med fra start og overtog føringen ud af første sving. Første 500 meter gik efter 1.17,3 og kilometeren efter 1.18,5.

Rundt sidste sving blev Anna Wynn sat under pres af den senere vinder, og ind på opløbet rullede hun over i galop. Hun kom dog i trav igen og blev nummer syv (3.000 SEK) i tiden 1.18,2/2140 meter.

Løbsvideo: KLIK HER

Naomi Wynn godkendt på Lunden

2-årige NAOMI WYNN (DK) (hoppe e. Readly Express-Spritited Chic) var i dag søndag i prøveløb på Lunden, hvor hun blev godkendt i tiden 1.20,8/2040 meter med sin træner, Henrik Thomsen i sulkyen.

Ny andenplads til Diabolic Hill

3-årige DIABOLIC HILL (US) (arkivfoto) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – blev lørdag aften på Pocono Downs i Pennsylvania nummer to i 3-årsløbet Earl Beal, Jr. Memorial.

Efter skuffelsen i Hambletonian-kvalifikationen for tre uger siden, hvor Diabolic Hill sluttede på ottendepladsen, var han gjort til favorit og fra startspor 6 kørte Todd McCarthy til spids ud af første sving.

Efter ca. 550 meter måtte Diabolic Hill imidlertid slippe til den senere vinder, Inexpressable.

Ind på opløbet fik Todd Mccarthy plads til angreb i inderbanen, da Inpressable brød lidt ud i banen, men Diabolic Hill kom ikke forbi og begge heste fik noteret tiden 1.09,1a/1609 meter.

Der var $ 75.000 i andenpræmie og dermed har Diabolic Hill tjent i alt $ 724,417 (ca. 4,6 mill. kr).

Løbsvideo: KLIK HER

Videodag på stutteriet

Lørdag havde vi besøg af vores svenske samarbejdspartnere, Lina Alm og Thomas Moberg, som har lavet videoer af vores tre heste på den svenske Derbyauktion. 

WALKER WYNN (SE) lavede den outstanding bedste video nogensinde af de 27 heste, vi har opdrættet  – den kan man godt glæde sig til!

Walker Wynn efter overstået session

Foruden Walker Wynn (hingst e. Face Time Bourbon – Champagne Coktail) er JACKSON WYNN (SE) (hingst e. Face Time Bourbon – Noblesse Tile) og WENDY WYNN (SE) (hoppe e. Maharajah – Princess Corner) også med på Derbyauktionen, der afvikles fredag den 4. september.

Læs mere: KLIK HER

Wendy Wynn på vej til filming

Gloria Wynn fin i præmieløb

2-årige GLORIA WYNN (SE) leverede en fin præstation i torsdagens præmieløb på Åby, hvor hun med Julian Cordeau i sulkyen kom hjem på tiden 1.27,2/2160 meter.

Vi glæder os til fortsættelsen for Gloria Wynn, der trænes af Sophia Olsson Jacobsen på Åby.

På mandag den 24. august skal endnu en 2-åring, JAMIE WYNN (SE) i præmieløb på Färjestad med sin ejer og træner, Paw Mahony.

Levi Wynn i svensk Derbykval

Tirsdag den 25. august på Jägersro skal LEVI WYNN (SE) forsøge at kvalificere sig til start i Svenskt Travderby 2026!

Levi Wynn – der ejes af Carsten Sørensen – imponerede i sin første start for Joakim Lövgren, hvor han sejrede let i tiden 1.13,0a/2140 meter, men kommer desværre ud i en af de hårdeste Derbyprøver, hvor han møder flere topheste som bl.a. Wise Guy, Gap Kronos og Eol, der alle har tjent over 2,3 mill. SEK.

De to bedstplacerede i Derbyprøverne kvalificerer sig til start i Derbyet.

Startliste: KLIK HER

 

Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

 

Gloria Wynn og Jamie Wynn i præmieløb

Inden for den kommende uge skal to af vores 2-åringer i præmieløb i Sverige. Torsdag kommer GLORIA WYNN (SE) (øverste foto) ud på Åby med Julian Cordeau i sulkyen, og mandag gælder det JAMIE WYNN (SE) med Paw Mahony på Färjestad.

Gloria Wynn (hoppe e. Father Patrick-Princess Corner) – der trænes af Sophia Olsson Jacobsen på Åby – er Princess Corners næstældste afkom. Hun er også mor til 3-årige Henry Wynn (SE) (hingst e. Calgary Games), 1-årige Wendy Wynn (SE) (hoppe e. Maharajah) og hoppeføllet Paris Wynn (DK) (Calgary Games).

Jamie Wynn (hingst e. Nuncio-Jolie Journey) er moderens tredje afkom. Jolie Journey har tidligere bragt 4-årige Ezra Wynn (SE) (hingst e. Nuncio) og 3-årige Wilson Wynn (SE) (hingst e. Greenshoe), der er i træning hos hhv. Gennaro Casillo i Italien og Amanda Teresia Hansson på Åby. Hun har i år fået hingstføllet Parker Wynn (DK) (Maharajah).

Gloria Wynn og Jamie Wynn blev begge solgt på sidste års Åby Yearling Sale.

Jamie Wynn. Fotos: Lina Alm


Mandag på Halmstad starter 3-årige ANNA WYNN (DK) med sin træner, Christoffer Eriksson i sulkyen.