Årets sidste føl!

Fredag fik vi årets sidste føl på Stutteri Wynn, et dejligt hoppeføl efter Calgary Games og Princess Corner, som er døbt PARIS WYNN (SE).

Føllet er dermed lillebror til 3-årige Henry Wynn (se) (hingst e. Calgary Games) 2-årige Gloria Wynn (SE) (hoppe e. Father Patrick) og 1-årige Wendy Wynn (SE) (hoppe e. Maharajah)

Tyskfødte Princess Corner går nu til Sig Sauer.

 

Årets femte føl

Natten til torsdag fik GROUPIE DOLL U S (US) sit tredje føl på Stutteri Wynn, et flot hoppeføl efter Tactical Landing, som er døbt DAKOTA WYNN (SE).

Svenskregistrerede Dakota Wynn er dermed lillesøster til 2-årige Rocky Wynn (SE)(hingst e. Readly Express), der er i træning hos Tomas B. Nilsson på Östersund, og afdøde Mateo Wynn (1.16,0a-70.000 SEK).

Amerikanskfødte Groupie Doll U S går nu til Calgary Games.

Fem drægtige hopper – so far!

Vi har foreløbig konstateret fem hopper i fol, men det er fem spændende drægtigheder!

WOW N.O. (NO) (foto), som havde sit første afkom Vince Wynn (SE) i prøveløb sidste uge (han så spændende ud som “vinder” i våd bane i tiden 1.18,1/2140 meter), er konstateret i fol v/Calgary Games.

SEVEN CUPIDS (US), Chapter Seven-hoppe hvis første afkom Olivia Wynn (DK)(hoppe e. In Range) kommer på Selectedsales-auktion i København 27. juli, er også konstateret drægtig med Calgary Games.

CHAMPAGNE COCKTAIL (US), hvis første afkom Prince Wynn (SE) træner fint hos Diederik Meilink på Solvalla og snart forventes i prøveløb, er konstateret i fol ved Captain Corey. Mormor er Hambletonian Oaks-vinderen Southwind Allaire (1.10,7a-$ 876.000) og moderens søster, Sarcy, er mor til bl.a. Tactical Approach og Double Deceiver.

NOBL,ESSE TILE (NO), Donato Hanover-hoppe er konstateret i fol v/Face Time Bourbon. Hun har en lækker Face Time-hingst fra sidste år, Jackson Wynn (SE), der også kommer ud på Selectedsales-auktion den 27. juli i København. Hendes bedste afkom indtil nu, Thankworthy Tile (se)(hoppe e. Googoo Gaagaa), har tjent over 500.000 SEK og været anden på Vincennes.

CRYSTI DREAM (US), som er mor til en vis Diabolic Hill (US) – en af forhåndsfavoritterne til Hambletonian i år, er konstateret drægtig med Captain Corey. Hendes første hos os, Bruce Wynn (SE)(hingst e. King Of the North) kommer også på Selectedsales-uktion den 27. juli i København.

Så langt så godt!

Vi mangler fortsat ni hopper, der skal i foles med Father Patrick, Calgary Games, Sig Sauer og Readly Express.

Ny sejr til Levi Wynn!

LEVI WYNN (SE) fortsætter med at imponere for Flemming Jensen og i Copenhagen Cup-dagens 2. løb tog parret den anden sejr i træk efter en ny flot præstation.

Fra startspor 7 var Levi Wynn godt med fra start og blev ud af første sving sendt frem mod den førende Lets Dance.

Lets Dance gav sig hurtigt, men i stedet gik Light Hancock med midt i banen og overtog kortvarigt føringen.

Flemming Jensen trykkede dog fortsat på og efter 500 meter i 14,5-tempo overtog Levi Wynn føringen.

Kort efter kom Lemmy flyvende i sporene og overtog kommandoen efter ca. 900 meter.

Kilometern blev passeret i 1.14,6.

Med 450 meter igen blev Levi Wynn skiftet til andet spor, og efter en merdrivende duel med Lemmy kunne han op mod mål gå frem til sikker sejr i rekordtiden 1.14,0a/2000 meter.

Levi Wynn – der ejes af Carsten Sørensen – fik 20.000 kroner for sejren.

Løbsvideo: KLIK HER

Levi Wynn med Flemming Jensen flankeret af Elsebeth Stausholm og sin ejer, Carsten Sørensen

 

Foto: Martin Timm Holmstav

Vince Wynn godkendt

3-årige VINCE WYNN (SE)(hingst e. Calgary Games-Wow N.O.) var onsdag i prøveløb på Solvalla, hvor han blev godkendt i tiden 1.18,2/2140 meter.

Andreas Lövdal kørte til spids kort efter start og Vince Wynn holdt føringen hele vejen.

Vince Wynn er norskfødte Wow N.O.’s hidtil eneste afkom. Hun er ikke i fol i år, hvor hun igen går til Calgary Games.

Prøveløb: KLIK HER

 

Foto: Malin Albinsson

Madame stærk fra dødens

3-årige MADAME (SE) (tidl. Britney Wynn) leverede en stærk indsats onsdag på Axevalla, hvor hun blev nummer to for sin træner Gustav Johansson.

Madame blev fra start sat af i tredje spor og nåede efter 550 meter frem til dødens udvendig for storfavoritten Night Flight.

Night Flight førte hele vejen til mål (1.15,0/500 meter og 1.16,4/1000 meter) og vandt let, men Madame var kun kort slået til andenpladsen (25.000 SEK) i 16,1.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Arkivfoto: Lina Alm

Diablic Hill imponerede i qualifier

Efter en fornem 2-årssæson, der bl.a. bød på sejr i Valley Victory Trot og i alt $ 506.636 i indkørte præmier, er nu 3-årige DIABOLIC HILL (US) (arkivfoto) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – tilbage og fredag var han ude i en qualifier på The Meadowlands.

Diabolic Hill – der trænes af Annie Stoebe og køres af Todd McCarthy – var tredje undervejs, hvor tempoet var fint (1.11,4/800 meter og 1.11,4/1200 meter), men blev midt i sidste sving skiftet til andet spor og sluttede stærkt af til overlegen “sejr” i tiden 1.10,6a/1609 meter.

Video: KLIK HER

Årets første opgave for Diabolic Hill bliver New Jersey Sire Stakes og siden hen gælder det selvfølgelig Hambletonian Stake som årets store mål.

Se mere i et interview med Annie Stoebe: KLIK HER


Diabolic Hills mor, Crysti Dream (US), er ikke i fol i år, men har en meget veludseende hingsteplag, Bruce Wynn (DK) (King Of The North).

Crysti Dream går i år til til Captain Corey.

Femteplads til Isaac Wynn

Maria Törnqvist-trænede Isaac Wynn (SE) blev tirsdag nummer fem på Axevalla.

Fra startspor 10 blev ISAAC WYNN (SE) med Dwight Peters i sulkyen taget roligt fra start og fik siden hen tredje par udvendig.

Tempoet undervejs: 1.15,9/500 meter og 1.16,7/1000 meter af Kant’e, der sejrede sikkert i 1.14,8/2140 meter.

Isaac Wynn hang godt med undervejs og sluttede på femtepladsen (3.800 SEK) i 1.14,6/2160 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Øverste arkivfoto: Annika Niklasson Adolfsson/ALN Pressbild AB

Lillebror til Meera Wynn

Muscle Hill-hoppen EXPENSIVE ATTITUDE fik i går et dejligt hingstføl efter Father Patrick.

Føllet – der er døbt PETE WYNN og bliver danskregistreret – er dermed lillebror til bl.a. nu 3-årige Meera Wynn (Calgary Games) med rekord 15,0a og 136.000 kr.

Expensive Attitude, der er helsøster til avlshingsten Dominion Beach (1.10,4a-1,3 mill. kr), går nu til Calgary Games.

 

Levi Wynn imponerede stort i Aalborg

Efter flere fine præstationer i sine første syv starter fik LEVI WYNN (DK) (hingst e. International Moni-Affinity Kronos) i dag sin første sejr, da han sejrede for Flemming Jensen på Spar Nord Arena i tiden 1.15,9a/2140 meter efter en forrygende præstation.

Levi Wynn blev sat af i tredje-fjerde spor de første 500 meter inden han kom frem til dødens.

Første 500 meter gik efter 1.13,3 og kilometeren efter 1.17,3.

Ind i sidste sving havde Levi Wynn overtaget og nedkæmpede til slut den førende Karisma Gardenia til sikker sejr, hvor Flemming Jensen sad helt stille over mål.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Foto: Hesselborg Foto