Andenplads til Isaac Wynn i ny snorestartsrekord
4-årige ISAAC WYNN (SE) – der trænes af Robert Bergh – var lørdag til start på Åby, hvor han blev nummer to for Rikard N. Skoglund i tiden 1.13,6/2160 meter – ensbetydende med ny snorestartsrekord.
Med 20 meters tillæg blev han taget roligt fra start og sad længe som sidste hest i feltet, men kom ud på sidste omgang frem til tredje par udvendig.
Ind i sidste sving blev Isaac Wynn sendt afsted i tredje spor og han sluttede stærkt af til andenpladsen (25.000 SEK) – kort slået af næstfavoritten Magnus Palema, der førte fra start til mål og lukkede i 1.09-tempo de sidste meter!
Det vides i skrivende stund ikke om Isaac Wynn vil blive forsøgt i Derbysammenhæng, men han har til dato tjent 298.700 SEK. 17 starter har givet tre sejre.
Løbsvideo: KLIK HER

Arkivfoto: Martin Langels/ALN


