Anna Wynn godkendt

3-årige ANNA WYNN (DK) (hoppe e. Muscle Hill – Awesome Annie) blev den 20. juli godkendt i prøveløb i tiden 1.19,8/2148 meter.

Det skete på Vaggeryd med hendes træner, Christoffer Eriksson i sulkyen.

Anna Wynn førte, men hoppede da en anden hest kom op på siden i opløbssvinget – ellers var hun iflg. Christoffer Eriksson kommet hjem på 17,0.

Anna Wynn ejes af Panamera Racing, der har opdrættet hendes mor, Awesome Annie.

Vi har også et lille hængeparti med 4-årige LILLY WYNN (DK), som den 19, juli på Lindesberg gjorde comeback efter en løbspause på ni måneder med Adam Hanley i sulkyen.

Hun fik et afventende løb i tredje par udvendig, men desværre blev det til galop med 450 meter igen og Lilly Wynn – der trænes af Celine Samuelsson – sluttede uplaceret i tiden 1.21,2a/2140 meter.

Løbsvideo: KLIK HER

Endelig var 3-årige MADAME (SE) i fredags til start på Halmstad, hvor hun desværre galoperede fra start og blev distanceret.

Løbsvideo: KLIK HER