Targayran hostede

3-årige Targaryan (SE) skulle i dag have været i rutineløb på Racing Arena Aalborg, men måtte udgå da hun hostede lidt. Hun kommer i stedet næste mandag (9. maj) i Aalborg hvis hun er frisk.

Velkommen til Isaac Wynn

Bring Me Luck U S (Kadabra) fik i går nat sit første føl på Stutteri Wynn – et flot hingstføl efter International Moni, som vi har døbt Isaac Wynn!

Bring Me Luck U S i forvejen mor til i alt syv afkom, heriblandt Luck Is Back (1.11,8a-712.000 SEK) og Bring Me Money (1.11,5a-566.000 SEK) samt 1-årige Luckisanattitude (Face Time Bourbon), som vi ejer. Sidstnævnte er opdrættet af Panamera Racing. Luckisanattitude står pt. på Silvåkra Gård i Sverige og kommer med på Breeders Clubs Derbyauktion den 27. august.

Amerikanskfødte Bring Me Luck U S var selv en fantastisk væddeløber med rekord 1.11,2a og 2,4 mill. SEK. Hun vandt 22 sejre i 57 starter i træning hos Stefan Persson og Kari Lähdekorpi. Det blev bl.a. til 11 sejre på stribe fra slutningen af 2-årssæsonen til september måned som 3-års.

Bring Me Luck U S går nu til Readly Express.

Velkommen til Levi Wynn

Affinity Kronos fik den 10. april et fint hingstføl efter International Moni, som vi har døbt Levi Wynn!

Affinity Kronos valgte at fole ude i løsdrifthuset tidligt på aftenen. Føllet fik første råmælk, men havde dog problemer med at rejse sig og vi ønskede ikke at risikere noget, så de blev bragt til Ansager Hestehospital.

I dag hentede vi dem hjem og alt er godt.

Affinity Kronos går nu til Father Patrick.

Targaryan godkendt i Aalborg

Flemming Jensen-trænede Targaryan (SE)(Varenne) blev søndag godkendt i prøveløb på Racing Arena Aalborg i tiden 1.19,3/2160 meter med René Kjær i sulkyen.

3-årige Targaryan er lillesøster til en lang række topheste med Red Rose America (IT)(1.09,7a-4.502.000 SEK) og Laurel America (IT)(1.10,4a-2.663.000 SEK) i spidsen (KLIK på Targaryans navn for detaljeret info), og er købt med senere avl for øje, men lige nu glæder vi os over at hun er klar til start efter et veloverstået prøveløb.

Årets første føl

Fredag aften på Silvåkra Gård i Sverige fik Groupie Doll U S (US) (KLIK på navnet for detaljeret info) et stort, velskabt hingstføl efter Muscle Hill.

Groupie Doll U S går nu til Tactical Landing.

Føllet er det første født i Stutteri Wynns regi, men vores nyeste følhoppe Jolie Journey (FR) havde dog fået et føl to dage inden vi købte hende på en auktion, og det føl kommer vi også til at stå som opdrætter af.

Spændende følhopper er altid interessante

Vi vil altid være på udkig efter ekstraordinære følhopper og på internetauktionen travera.nu den 5. marts fik vi hammerslag på VästerboFirstClass (SE) – en Love You-hoppe, der er søster til bl.a. Västerbro Prestige (far til Eenymeenyminymoe og andre topheste).

Vi var vildt glade – sælger ville dog godt ha’ at vi ventede med transport, da hun havde haft lidt feber og ikke var helt fit for fight. Desværre fik vi så den 27. marts en meddelelse fra sælger, at man på Strömsholm Hestehospital havde konstateret en alvorlig immunsygdom hos VästerboFirstClass, og handlen blev derfor ikke til noget. En meget trist meddelelse for alle implicerede.

Travera.nu havde atter auktion den 19. marts, hvor vi var meget interesserede i Cantab Hall-hoppen Cactus (SE) – en lækker hoppe med rekord 1.11,7a og 895.000 SEK efter Bobtail (1.11,4a-5,9 mill. SEK), der selv var en af de bedste svenskfødte hopper nogensinde.

Cactus blev solgt for 720.000 SEK. Vi var længe med i budgivningen, men fik desværre ikke sidste bud. – men vi kommer igen!

Velkommen til Miles Ahead Trotting/Stutteri Wynn

Velkommen til Stutteri Wynn & Miles Ahead Trottings nye hjemmeside, der er designet i samarbejde med MTH Design.

Hjemmesiden vil blive opdateret løbende med sidste nyt om vores avlshopper, ungheste og løbsheste.

Du er altid velkommen til at kontakte os – KLIK HER for yderligere detaljer og kontaktinfo.