B G Pastor Jonte uplaceret

B G Pastor Jonte var tirsdag til start på Axevalla, hvor han sluttede uplaceret for Flemming Jensen i tiden 1.14,7a/2140 meter.

Han fik fjerde par udvendig ud af første sving, men måtte bakkes bagom på sidste langside for at komme fri til angreb.

Ind i sidste sving blev B G Pastor Jonte sendt afsted i angreb i tredje spor og fortsatte sit angreb ind på opløbet via femte spor. Afsluttede reelt, men fik alt for langt frem og måtte nøjes med en “trøstpræmie” på 1.500 SEK.

 

B G Pastor Jonte til Axevalla

Tirsdag den 18. oktober er B G Pastor Jonte til start på Axevalla i aftenens 8. løb (2140 meter autostart) med 40.000 SEK til vinderen.

Han gik et topløb sidst, hvor han på de sidste meter måtte se sig henvist til andenpladsen i 1.11,8a/1640 meter efter en stærk præstation.

Baneprogram – Axevalla: KLIK HER

Golden C N fik det svært

Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – var med startspor 8 på sprint på en svær opgave i fredagens storløb på Fyens Væddeløbsbane, Hoppesprinten.

Hun blev forsøgt i tredje spor med en omgang tilbage, men der blev kørt meget stærkt foran (1.13/1000 meter), så det var ikke let at tage meter ind på de forreste og hun sluttede på ottendepladsen i tiden 1.14,0a/1640 meter.

Se løbet: KLIK HER

Golden C N i nyt årgangsløb

Fredag er Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – til start i “Hoppesprinten” på Fyens Væddeløbsbane, hvor hun for første gang skal køres af svenske Joakim Lövgren.

Hun har ikke været heldig med startsporet (8), men indeholder jo stor kapacitet, så vi krydser fingre.

10 heste dyster om en førstepræmie på 37.500 kroner.

Baneprogram til Odense: KLIK HER

B G Pastor Jonte kort slået på Axevalla

B G Pastor Jonte var fredag aften til start i et sprinterløb på Axevalla med Björn Goop i sulkyen.

Der var fuld fart på fra start, hvor der blev åbnet i 1.08-tempo de første 500 meter, men B G Pastor Jonte var rimeligt godt med og fik andet par udvendig, hvilket blev til tredje par udvendig ud på sidste omgang.

Med ca. 600 meter igen blev B G Pastor Jonte trukket ud til angreb og nærmede sig den førende hest, der var slået ind på opløbet.

B G Pastor Jonte syntes på vej mod sejren, men måtte på de sidste meter se sig passeret af outsideren Drauper.

Andenpladsen gav 30.000 SEK og B G Pastor Jonte fik noteret tiden 1.11,8a/1640 meter.

Se løbet: KLIK HER

Sælges: B G Pastor Jonte

B G Pastor Jonte (SE), 6-årig hingst e. Pastor Stephen – Love Apple/Coktail Jet sælges.

Rekord: 1.11,3ak – Præmiesum: 431.677 DKK/595.369 SEK

Starter fredag den 30. september på Axevalla (baneprogram: KLIK HER) med Björn Goop i sulkyen.

Mindstepris: 250.000 kroner.

Kun seriøse henvendelser til Jesper Hansen på tlf. 40 60 41 55

Cynical ankommet til Danmark

Fredag ankom vores nye følhoppe, Cynical (US), til Stutteri Wynn.

KLIK HER for at læse mere om Cynical.

I skrivende stund har vi endnu ikke valgt hingst til Cynical i 2023.

Jeg tænker dog, at en Ready Cash-hingst ville passe perfekt, men selvfølgelig ville det være fantastisk hvis vi kunne få Ready Cash “himself”!

Fjerdeplads til Golden C N

Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – leverede endnu en fin indsats, men måtte nøjes med fjerdepladsen i Aalborg Hoppechampionat fredag eftermiddag på Racing Arena Aalborg.

Vinderen – Global Yankee – førte an fra start til mål (1.11,4/500 meter og 1.13,5/1000 meter), mens Golden C N fik fjerde par udvendig kort efter start.

Med ca. 650 meter tilbage gik Flemming Jensen ud til angreb i tredje spor, men selvom Golden C N sluttede fint af, var hun chanceløs mod de forreste og blev nummer i tiden 1.13,9a/2140 meter.

-Hun ydede en god indsats, og vi fik optimalt udbytte, sagde Flemming Jensen om Golden CN efter løbet.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Burt Seeger

Ny følhoppe

Vi har i USA investeret i den 2-årige Chapter Seven-hoppe Cynical (US).

Hun vandt sin qualifier på 1:59,2 (1.14,2), men behøver mere tid og ejerne ville ikke vente. Hun har startet to gange og tjent $ 330.

På sidste års Lexington-auktion blev hun solgt for $ 165.000.

Cynicals mor, Hyperbole (Father Patrick) er søster til bl.a. avlshingsten Enterprise (1.09,6a-3.493.000 SEK), Live Laugh Love (1.08,5a-$ 281.000) og Guess whos Back (1.09,9a-$ 157.000).

Cynicals mormor, Shes Gone Again, er halvsøster til bl.a. Poof Shes Gone (1.10,3a-$ 1.359.000).

Golden C N jagter ny storløbssejr

Efter den imponerende sejr i Dansk Hoppe Derby er Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – klar til en ny opgave når hun på fredag er til start i Aalborg Hoppechampionat på Racing Arena Aalborg.

Hun har igen fået startspor i anden række (10), men med tanke på præstationen i Hoppe Derbyet, bør Golden C N igen være en topchance.

Distancen er 2140 meter med en førstepræmie på 75.000 kr.

Startliste – Aalborg: KLIK HER