Årets auktioner

Detaljerne omkring årets auktioner er så småt ved at falde på plads.

I skrivende stund er Kayce Wynn (SE)(Hingst e. Face Time Bourbon-Explosive T) og Jonah Wynn (SE)(Hingst e. Tactical Landing – Isolde Face) således tilmeldt Yearlingsales i Stockholm den 19. august, mens Nico Wynn (DK)(Hingst e. Maharajah – Cynical) og Naomi Wynn (DK)(Hoppe e. Readly Express-Spirited Chic) er tilmeldt Derbyauktionen på Lunden den 29. august.

De tre sidste er ikke færdig aftalt, men det Gloria Wynn (SE)(Hoppe e. Father Patrick-Princess Corner) og Jamie Wynn (SE)(Hingst e. Nuncio-Jolie Journey) går formentlig til Yearlingsales på Åby den 25.-26. september, mens Rocky Wynn (SE)(Hingst e. Readly Express-Groupie Doll U.S.) går til Yearlingsales i Stockholm den 9.-10. oktober.

 

Foto af Rocky Wynn

Ny sejr til Leo Wynn

3-årige Leo Wynn (DK) fortsætter med at imponere i Italien og vandt fredag i Milano en ny sejr.

Med Francesco Facci i sulkyen overtog Leo Wynn – der ejes af Stald Pimax og trænes af danske Erik Bondo – føringen i første sving og sejrede siden ganske let i tiden 1.15,7a/1600 meter.

Der var 3.300 Euro (ca. 24.600 kr) til vinderen, som tog sin anden sejr i træk.

Se løbet: KLIK HER


Vi har stadig Leo Wynns mor, Awesome Annie, som følhoppe og hun har i år fået en helbror til Leo Wynn, Obama Wynn (DK).

Awesome Annie – der i år er bedækket med Calgary Games – er endvidere mor til 2-årige Anna Wynn (SE)(hoppe e. Muscle Hill), der ejes af Panamera Racing.

 

Et stort tab

Groupie Doll U.S. har mistet sit føl!

Hvor smerteligt det end var, måtte vi den 14. maj konstatere, at Groupie Doll U.S. (US) kastede sit føl efter Gimpanzee 3½ uge før hendes termin.

Det er en del af gamet, og man bliver overvældet af triste og ærgerlige følelser, men vi har gjort alting rigtigt. Vaccineret efter skema og fin harmoni i gruppen, men det skete og det er et stort tab for os.

Vi kæmper videre og beder nu til, at vore to sidste folinger forløber smertefrit – Champagne Cocktail og Noblesse Tile er begge i fol v/Face Time Bourbon.

Når Groupie Doll U.S. er blevet ordentligt undersøgt, følger hun planen og går til Readly Express.

Groupie Doll U.S. er aktuel som mor til 3-årige Mateo Wynn (SE), der for nylig vandt sin første sejr.

Mateo Wynn

Neo Wynn godkendt i Frankrig

2-årige NEO WYNN (FR) (hingst e. Ready Cash-Ivy Crown) blev i torsdags godkendt i prøveløb i Frankrig.

Det skete på banen i Saint-Gaimler, hvor Neo Wynn blev godkendt i tiden 1.19,9/2000 meter med sin ejer og træner, Mickaél Cormy i sulkyen.

Resultatliste: KLIK HER

Neo Wynn er den første hest i vores 2023-årgang, der er blevet godkendt i prøveløb.

Neo Wynn er franskfødte Ivy Crowns eneste afkom på Stutteri Wynn. Hun blev i fjor på Selectedsales.com solgt til Holland i fol v/Ready Cash.

Leo Wynn overlegen i Torino!

3-årige LEO WYNN (DK) vandt i dag sin første sejr efter en stor præstation.

Det skete på Stupinigi-banen i Torino i Italien, hvor Leo Wynn blev kørt til sejr af Francesco Facci i tiden 1.13,5a/1600 meter.

Han var godt med fra start og overtog føringen midt i første sving.

Næstfavoritten Gryffindor fulgte godt med hele vejen, men galoperede ind på opløbet og så kunne Leo Wynn vinde helt overlegent med mere end 20 meter ned til andenhesten.

Vinderodds blev 1,49.

Leo Wynn – der trænes af Erik Bondo og ejes af Stald Pimax – fik 2.530 Euro (ca. 19.000 kr) for sejren.

Se løbet: KLIK HER

Leo Wynn er anmeldt både Dansk Trav Kriterium, Grand Circle 3-års Championat og Dansk Trav Derby.


Leo Wynn er Awesome Annie‘s første føl på Stutteri Wynn.

Hun har i år fået en helbror til Leo Wynn, Obama Wynn (DK), og går nu til Fame And Glory.

Awesome Annie med Obama Wynn

Velkommen til Twin Wynn!

Franske Isolde Face har i dag fået et hingstføl efter Calgary Games – årets ottende føl på Stutteri Wynn, som vi har døbt TWIN WYNN (SE)!

Isolde Face (Bold Eagle) er også mor til 1-årige Jonah Wynn (SE), hingst e. Tactical Landing (us) og 2-årige Madame (SE) (tidl. Britney Wynn), hoppe e. Vivid Wise As (it).

Madame er i træning hos Gustav Johansson på Halmstad og træner helt efter planen:

-Hun passer træningen fint og følger godt med. Har kørt 1.40/2100 meter med hende nogle gange og det gør hun let, siger Gustav Johansson.

Isolde Face går nu til Maharajah.

Stærk præstation af Mateo Wynn!

Første sejr til Mateo Wynn efter fantastisk indsats på Vaggeryd.

I sin fjerde start fik 3-årige MATEO WYNN (SE) – der trænes af Sofia Aronson Holdstedt – sin første sejr, da han trods et løb i dødens udvendig for favoritten de sidste 1700 meter, sejrede i tiden 1.16,0/2148 meter.

Det er blevet til galop de tre første starter, men i dag gik Mateo Wynn fejlfri!

Han fik ryg på den førende On Track Model fra start, men da 26:10-favoritten Cocktail Spirit overtog føringen efter 450 meter skiftede Stefan Persson til dødens.

Første 500 meter gik efter 1.14,2 og kilometeren efter 1.17,1.

Stillingen holdt hele vejen til mål og med det mindst mulige fik Mateo Wynn på de sidste meter kæmpet sig forbi til sejr.

Førstepræmie: 25.000 SEK til ejeren, Stall Hela Potten – Asap.

Se løbet: KLIK HER

I seks starter har vores opdræt nu vundet TRE SEJRE!

1-ÅRIG LILLEBROR
Mateo Wynn er Groupie Doll US’ første afkom på Stutteri Wynn. Hun er desuden mor til 1-årige ROCKY WYNN (SE)(hingst e. Readly Express).

Groupie Doll US er i fol v/Gimpanzee med termin 8. juni og går derefter til Readly Express.

Rocky Wynn

Ny start for Mateo Wynn

3-årige Mateo Wynn (SE) starter igen torsdag eftermiddag på Vaggeryd i et klasseløb med 25.000 SEK til vinderen.

Mateo Wynn (hingst e. Muscle Hill-Groupie Doll U.S.) – der trænes på Axevalla af Sofia Aronsson Hofstedt og køres af Stefan Persson – har startet tre gange hidtil, men desværre uden den store succes. Vi håber på fremgang i dag!

Startliste: KLIK HER

Mateo Wynn. Foto: Lina Alm

Seven Cupids første føl

Amerikanskfødte Seven Cupids fik i mandags sit første føl – et dejligt hoppeføl efter In Range!

KLIK HER for at se føllets afstamning m.m.

6-årige Seven Cupids blev som 3-års godkendt i USA på 1.13,0 og nåede blot to starter, inden vi købte hende i midten af 3-årssæsonen.

En spændende hoppe med Chapter Seven på Kenwood Scamper-linjen, der bl.a. har bragt avlshingstene Andover Hall, Adams Hall og Conway Hall.

Føllet – som altså er Seven Cupids første – tilhører Bar Hopping-sønnen In Ranges tredje årgang. Hans ældste afkom er to år i år.

Seven Cupids går nu til Face Time Bourbon.

Ny sejr til Isaac Wynn!

3-årige ISAAC WYNN (SE) fortsætter med at imponere og vandt torsdag eftermiddag på Tingsryd også sin anden start efter en flot præstation! 

Johan Untersteiner forsøgte at forsvare indersporet fra start, men fik i stedet ryg på 10-oddseren Winnie Brodde.

Allerede på første langside kunne Isaac Wynn (SE) dog overtage føringen og holdt siden farten til sikker sejr i tiden 1.14,0a/1609 meter.

Foto: ALN Pressbild AB

Der var 40.000 SEK til vinderen, som dermed har tjent 100.000 SEK i sine to første starter.

Se løbet (Isaac Wynn har startspor 1): KLIK HER

Isaac Wynn ejes af Rolkur Invest AB & Weland Projekt H AB.

Isaac Wynn (SE)(hingst e. International Moni-Bring Me Luck US) er Bring Me Luck US’ eneste afkom her på stutteriet – hun blev i fjor solgt til Holland.


Onsdag startede Mateo Wynn (SE) på Färjestad med Stefan Persson i sulkyen, men efter en god start blev det desværre til galop ud af første sving og Mateo Wynn blev diskvalificeret.

Se løbet (Mateo Wynn har startspor 1): KLIK HER