Fremtidens stjerner

Foto: Lina Alm

Efter et forrygende år for vores opdræt, der bød på 14 sejre og 3,6 mill. kroner i indkørte præmier, ser vi nu med spænding frem mod den nye sæson, hvor årgang 2024 også så småt er gået i gang med “uddannelsen” hos de forskellige trænere i ind- og udland. 

Årgangen tæller syv heste, der alle blev solgt på efterårets auktioner og nu befinder sig hos flg. trænere:

Henrik Thomsen, NFT:
Jonah Wynn (SE). Hingst e. Tactical Landing – Isolde Face (FOTO)
Naomi Wynn (DK). Hoppe e. Readly Express-Spirited Chic

Sophia Olsson Jacobsen, Åby:
Gloria Wynn (SE). Hoppe e. Father Patrick-Princess Corner

John Ø. Jensen, Åmål:
Jamie Wynn (SE). Hingst e. Nuncio-Jolie Journey

Gustav Johansson, Halmstad:
Kayce Wynn (SE). Hingst e. Face Time Bourbon-Explosive T

Peter Untersteiner, Halmstad:
Nico Wynn (DK). Hingst e. Maharajah – Cynical

Tomas B. Nilsson, Östersund
Rocky Wynn (SE). Hingst e. Readly Express-Groupie Doll U.S.

 

7 føl i 2026

Vi venter i alt syv føl på Stutteri Wynn i år.

Årets første føl ventes 1. marts, hvor Casual Rain har termin, mens både Groupie Doll U.S. og Princess Corner (foto) som de sidste har forventet foling 9. maj.

Følhoppe Hingst 2025 Termin
Awesome Annie (DK) Ikke i fol
Casual Rain (SE) Readly Express 01-03-2026
Champagne Cocktail (US) Ikke i fol
Crysti Dream (US) Ikke i fol
Expensive Attitude (DK) Father Patrick 22-04-2026
Explosive T (US) Calgary Games 24-03-2026
Groupie Doll U.S. (US) Tactical Landing 09-05-2026
Jolie Journey (FR) Maharajah 14-03-2026
Noblesse Tile (NO) Ikke i fol
Princess Corner (DE) Calgary Games 09-05-2026
Seven Cupids (US) Ikke i fol
Spirited Chic (US) Ikke i fol
U Take The Cake (US) Calgary Games 22-03-2026
Wow N.O. (NO) Ikke i fol

Pink Drink solgt til Sverige

På mandagens auktion hos SelectedSales blev PINK DRINK (US) solgt til Stall Thyself i Sverige.

Pink Drink – der er mor til 2-årige Rose Wynn (SE)(Gimpanzee) og hingstføllet Malia Wynn (SE)(Calgary Games) – er i fol v/Sig Sauer.

Vi havde ligeledes Jolie Journey, Casual Rain, Explosive T og Groupie Doll U.S. med på auktionen, men de blev ikke solgt.

Meera Wynn tredje efter galop

Juleaftensdag blev 2-årige MEERA WYNN (DK) nummer tre i et 2-årsløb på Montegiorgi-banen i Italien med Vincenzo Luongo i sulkyen.

I første startforsøg kom hun fint fra start, men der var desværre omstart og i gyldig start hoppede Meera Wynn fra start.

Hun gik siden fint og var tredje i tiden 1,15,0/1700 meter, så ærgerligt med den galop.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Levi Wynn uheldig i Skive

Efter tre andenpladser i sine tre første starter var LEVI WYNN (SE) – der ejes af Carsten Sørensen og trænes af Flemming Jensen – favorit (30:10) mandag aften i Skive, men det blev helt forkert for den 3-årige hingst.

Levi Wynn fik ellers en fin start, men fik på første langside en galoperende hest ud foran sig og det kostede en del.

Siden blev han forceret frem i tredje spor, men blev hængende i sporene og Flemming Jensen måtte bakke ned som sidste hest.

Flemming Jensen valgte siden hen at køre i stald med Levi Wynn, der opgav.

Løbsvideo: KLIK  HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Tæt på 4 millioner!

Med en indtjening på næsten 4 millioner kroner til vores opdræt i 2025, har Stutteri Wynn fået en fantastisk start – og forhåbningerne til fremtiden er ikke blevet mindre i løbet af sæsonen! 

Helt nøjagtigt er det blevet blevet til 14 sejre i 47 starter – svarende til en sejrsprocent på 30 – og en indtjening på 3.656.000 kroner.

Det kan vi selvfølgelig kun være tilfreds med!

Fem af vores seks heste i den første årgang på Stutteri Wynn (2022) har været bragt til start som 3-års på nuværende tidspunkt, og tre af disse – Isaac Wynn (SE), Mateo Wynn (SE) og Leo Wynn (DK) – har alle vundet løb, men især Levi Wynn har også vist store evner med foreløbig tre andenpladser i tre starter.

De skal alle blive særdeles spændende at følge i fremtiden.

Det samme gælder den ét år yngre Diabolic Hill (US) (øverste foto), der i år har markeret sig som en af de bedste 2-åringer i USA med sejr i bl.a. Valley Victory Trot og en samlet indtjent på over $ 500.000!

Næste år er Hambletonian Stake det helt store mål for Diabolic Hill, som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust.

Nu venter vi med spænding på at se næste årgang – 2024 – på banerne. De blev alle solgt på efterårets auktioner og er alle i professionel træning i både Danmark og Sverige.

Isaac Wynn. Foto: Annika Niklasson Adolfsson/ALN Pressbild AB

 

Hest Årgang Starter 1 2 3 Præmiesum Valuta DKK (ca.)
Isaac Wynn (SE) 2022 10 2 2 1 235.500 SEK          159.292 kr.
Mateo Wynn (SE) 2022 7 2 0 0 78.000 SEK            52.759 kr.
Leo Wynn (DK) 2022 6 2 0 1 48.183 DKK            48.183 kr.
Levi Wynn (SE) 2022 3 0 3 0 45.584 DKK            45.584 kr.
Lilly Wynn (DK) 2022 3 0 0 0 13.000 SEK               8.793 kr.
Diabolic Hill (US) 2023 10 5 2 1 506.636 USD      3.216.632 kr.
Madame (SE) 2023 0 0 0 0 0 SEK                      –   kr.
Meera Wynn (DK) 2023 6 3 0 1 110.204 DKK          110.204 kr.
Neo Wynn (FR) 2023 1 0 0 1 1.960 EUR            14.602 kr.
Rose Wynn (SE) 2023 1 0 0 0 0 USD                      –   kr.
I alt 47 14 7 5      3.656.050 kr.

Levi Wynn. Foto: Hesselborg Foto

Levi Wynn anden efter galop

3-årige LEVI WYNN (SE) – der ejes af Carsten Sørensen og trænes af Flemming Jensen – har stadig sin første sejr til gode, men gik et topløb tirsdag aften på Jägersro, hvor han tog sin tredje andenplads i træk trods galop kort efter start.

Levi Wynn med Jörgen Sjunnesson i sulkyen var ellers godt med fra start i startspor 1, men kort efter start rullede han pludselig over i galop og “Sjunne” trak ud af feltet.

Første 500 meter gik efter 1.13,7 og kilometeren efter 1.17,4.

Levi Wynn var hurtigt i trav igen og fik femte par indvendig, men ud på sidste omgang blev han skiftet til andet spor.

Ind i sidste sving gik Levi Wynn med i angreb i tredje spor og leverede en rigtig fin afslutning, men nåede lige netop ikke frem til vinderen, der sejrede i tiden 1.16,8a/2140 meter foran Levi Wynn i 16,9.

Uden galop havde Levi Wynn helt sikkert vundet løbet! 

Der var 30.000 SEK i andenpræmie og dermed har Levi Wynn tjent 70.000 SEK.

Løbsvideo: KLIK  HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Sjette sæsonsejr til Mandrake

Vores amerikanskfødte følhoppe CRYSTI DREAM (foto) har en rigtig sejrshest i Norge, 3-årige MANDRAKE (SE) (Greenshoe), der onsdag aften på Bjerke tog sin sjette sæsonsejr i tiden 1.15,1a/2100 meter.

Mandrake – der trænes af Geir Vegard Gundersen – blev kørt til sejr af Jarle Andre Smedtorp.

Der var 22.000 NOK til vinderen, der nu har tjent 167.557 NOK i ni starter.

Diabolic Hill til tops i Valley Victory Trot!

2-årige DIABOLIC HILL (US) (arkivfoto) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – fik fortjent revanche for nederlaget i Breeders Crown-finalen til Spence Hanover, da de to heste mødtes igen fredag aften i Valley Victory Trot på The Meadowlands.

Han var godt med fra start og fik i første omgang andet par udvendig, men overtog føringen efter ca. 500 meter. Kort efter måtte Diabolic Hill dog slippe føringen til Spence Hanover.

Første 400 meter gik efter 1.11,0 og 800 meter efter 1.10,3.

Ind i sidste sving gik Todd McCarthy frem udvendig for den førende Spence Hanover, og på de sidste meter fik Diabolic Hill til slut kæmpet sig forbi til kneben sejr i tiden 1.10,6a/1609 meter.

Diabolic Hill vinder Valley Victory Trot foran den indvendige Spencer Hanover. Foto: Lisa Photo

Der var $ 160.500 i førstepræmie og dermed har Diabolic Hill nu tjent $ 506.636 (3.248.000 kr) i 10 starter, der er resulteret i fem sejre, to anden- og en tredjeplads!

Løbsvideo: KLIK HER

Diabolic Hills mor, Crysti Dream (US), er ikke i fol i år, men har en veludseende hingsteplag, Bruce Wynn (DK) (King Of The North), der kommer på auktion næste år.

Stærk debut af 2-årige Neo Wynn

2-årige NEO WYNN (FR) var tæt på sejren i sin debut lørdag eftermiddag i Marseille, hvor han blev nummer tre i et 2-årsløb i tiden 1.16,6a/2300 meter!

Fra startspor 12 blev Neo Wynn – der trænes af Mikaël Cormy og blev kørt af Martin Cormy – taget roligt fra start og fik femte par udvendig, men med ca. 8-900 meter igen blev han sendt afsted i tredje spor og landede ind i sidste sving udvendig for den førende.

Neo Wynn kæmpede heroisk hele vejen, men måtte altså se sig henvist til tredjepladsen i samme tid som andenhesten – og blot slået med en længde af vinderen efter et hårdt løb.

Tredjepladsen blev belønnet med 1.960 Euro (ca. 14.600 kr).

Løbsvideo: KLIK HER