Diabolic Hill til tops i Valley Victory Trot!

2-årige DIABOLIC HILL (US) (arkivfoto) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – fik fortjent revanche for nederlaget i Breeders Crown-finalen til Spence Hanover, da de to heste mødtes igen fredag aften i Valley Victory Trot på The Meadowlands.

Han var godt med fra start og fik i første omgang andet par udvendig, men overtog føringen efter ca. 500 meter. Kort efter måtte Diabolic Hill dog slippe føringen til Spence Hanover.

Første 400 meter gik efter 1.11,0 og 800 meter efter 1.10,3.

Ind i sidste sving gik Todd McCarthy frem udvendig for den førende Spence Hanover, og på de sidste meter fik Diabolic Hill til slut kæmpet sig forbi til kneben sejr i tiden 1.10,6a/1609 meter.

Diabolic Hill vinder Valley Victory Trot foran den indvendige Spencer Hanover. Foto: Lisa Photo

Der var $ 160.500 i førstepræmie og dermed har Diabolic Hill nu tjent $ 506.636 (3.248.000 kr) i 10 starter, der er resulteret i fem sejre, to anden- og en tredjeplads!

Løbsvideo: KLIK HER

Diabolic Hills mor, Crysti Dream (US), er ikke i fol i år, men har en veludseende hingsteplag, Bruce Wynn (DK) (King Of The North), der kommer på auktion næste år.