Gloria Wynn fin i præmieløb

2-årige GLORIA WYNN (SE) leverede en fin præstation i torsdagens præmieløb på Åby, hvor hun med Julian Cordeau i sulkyen kom hjem på tiden 1.27,2/2160 meter.

Vi glæder os til fortsættelsen for Gloria Wynn, der trænes af Sophia Olsson Jacobsen på Åby.

På mandag den 24. august skal endnu en 2-åring, JAMIE WYNN (SE) i præmieløb på Färjestad med sin ejer og træner, Paw Mahony.

Levi Wynn i svensk Derbykval

Tirsdag den 25. august på Jägersro skal LEVI WYNN (SE) forsøge at kvalificere sig til start i Svenskt Travderby 2026!

Levi Wynn – der ejes af Carsten Sørensen – imponerede i sin første start for Joakim Lövgren, hvor han sejrede let i tiden 1.13,0a/2140 meter, men kommer desværre ud i en af de hårdeste Derbyprøver, hvor han møder flere topheste som bl.a. Wise Guy, Gap Kronos og Eol, der alle har tjent over 2,3 mill. SEK.

De to bedstplacerede i Derbyprøverne kvalificerer sig til start i Derbyet.

Startliste: KLIK HER

 

Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

 

Gloria Wynn og Jamie Wynn i præmieløb

Inden for den kommende uge skal to af vores 2-åringer i præmieløb i Sverige. Torsdag kommer GLORIA WYNN (SE) (øverste foto) ud på Åby med Julian Cordeau i sulkyen, og mandag gælder det JAMIE WYNN (SE) med Paw Mahony på Färjestad.

Gloria Wynn (hoppe e. Father Patrick-Princess Corner) – der trænes af Sophia Olsson Jacobsen på Åby – er Princess Corners næstældste afkom. Hun er også mor til 3-årige Henry Wynn (SE) (hingst e. Calgary Games), 1-årige Wendy Wynn (SE) (hoppe e. Maharajah) og hoppeføllet Paris Wynn (DK) (Calgary Games).

Jamie Wynn (hingst e. Nuncio-Jolie Journey) er moderens tredje afkom. Jolie Journey har tidligere bragt 4-årige Ezra Wynn (SE) (hingst e. Nuncio) og 3-årige Wilson Wynn (SE) (hingst e. Greenshoe), der er i træning hos hhv. Gennaro Casillo i Italien og Amanda Teresia Hansson på Åby. Hun har i år fået hingstføllet Parker Wynn (DK) (Maharajah).

Gloria Wynn og Jamie Wynn blev begge solgt på sidste års Åby Yearling Sale.

Jamie Wynn. Fotos: Lina Alm


Mandag på Halmstad starter 3-årige ANNA WYNN (DK) med sin træner, Christoffer Eriksson i sulkyen.

Fin tredjeplads til Meera Wynn

3-årige MEERA WYNN (DK) gjorde lørdag på Montecatini-banen i Italien comeback efter halvanden måneds løbspause og leverede en udmærket præstation på en tredjeplads i tiden 1.14,4a/2040 meter.

Hun blev fra start sat af i tredje spor de første 3-400 meter, inden det lykkedes for Vincenzo Luongo at komme ned i andet spor.

Siden hang Meera Wynn godt med helt til mål og var ikke langt efter vinderen, Indiana Bar, der sejrede i 14,1.

Det var Meera Wynns sjette start i år, hvor det er blevet til to sejre, to andenpladser og en tredjeplads.

Løbsvideo: KLIK HER

Det kunne være interessant at se Meera Wynn mod Magda & Co.!

Andenplads til Isaac Wynn i ny snorestartsrekord

4-årige ISAAC WYNN (SE) – der trænes af Robert Bergh – var lørdag til start på Åby, hvor han blev nummer to for Rikard N. Skoglund i tiden 1.13,6/2160 meter – ensbetydende med ny snorestartsrekord.

Med 20 meters tillæg blev han taget roligt fra start og sad længe som sidste hest i feltet, men kom ud på sidste omgang frem til tredje par udvendig.

Ind i sidste sving blev Isaac Wynn sendt afsted i tredje spor og han sluttede stærkt af til andenpladsen (25.000 SEK) – kort slået af næstfavoritten Magnus Palema, der førte fra start til mål og lukkede i 1.09-tempo de sidste meter!

Det vides i skrivende stund ikke om Isaac Wynn vil blive forsøgt i Derbysammenhæng, men han har til dato tjent 298.700 SEK. 17 starter har givet tre sejre.

Løbsvideo: KLIK HER

Arkivfoto: Martin Langels/ALN

Forrygende afslutning af Nakiska!

NAKISKA (SE) (arkivfoto) leverede en forrygende afslutning i fredagens løb på Eskilstuna, hvor hun sluttede på en overraskende tredjeplads!

Fra startspor 12 blev 3-årige Nakiska – der trænes af Fredrik Wallin og blev kørt af Per Lennartsson – taget roligt fra start og placeret som sidste hest indvendig.

Outsideren Giola førte fra start til mål (1.12,3/500 meter og 1.14,7/1000 meter) og sejrede let i tiden 1.15,0a/21240 meter.

Nakiska blev med 850 meter igen skiftet til andet spor og ind i sidste sving blev hun sendt afsted i angreb i sporene.

Der var langt frem til de forreste rundt sidste sving, men Nakiska sluttede helt forrygende af og nåede tredjepladsen (17.500 SEK) i tiden 15,3.

Løbsvideo: KLIK HER


4-årige LILLY WYNN (DK) – der trænes af Celine Samuelsson – var også til start på Eskilstuna med Adam Hanley i sulkyen, men hun galoperede desværre fra start og sluttede uplaceret i tiden 1.17,1a/2140 meter.

Løbsvideo: KLIK HER

Tre heste på Derbyauktionen i Sverige

Jackson Wynn, Wendy Wynn og Walker Wynn – alle svenskregistrerede – er tilmeldt årets Derbyauktion i Sverige, der afvikles 4. september.

JACKSON WYNN (SE) (hingst e. Face Time Bourbon – Noblesse Tile) er moderens femte afkom. Noblesse Tile har tidligere bragt bl.a. Thanksworthy Tile (Googoo Gaagaa), 1.12,7a-572.000 SEK og Ultra Tile (Maharajah), 1.14,7a-153.000 SEK

WENDY WYNN (SE) (hoppe e. Maharajah – Princess Corner) er moderens tredje afkom. Ingen af de to ældre afkom har endnu startet.

WALKER WYNN (SE) (hingst e. Face Time Bourbon – Champagne Coktail) er moderens andet afkom. Hun er også mor til 3-årige Prince Wynn (Chapter Seven), der er i træning hos Diederik Meilink på Solvalla og endnu er ustartet.

Se hestene på auktionssiden: KLIK HER

Hestene kan beses på Jägersros staldområde fra fredag den 4. september kl. 10.00.

Auktionen starter samme dag kl. 18.00, men der kan bydes online allerede fra kl. 8.00 på Menhammeronlinesales.se

Auktionskataloget i PDF-format: KLIK HER

 

Vince Wynn tredje på toptid

3-årige VINCE WYNN (SE) sluttede på tredjepladsen i aftenens start på Örebro efter en rigtig fin præstation.

Han var hurtigst afsted fra start og tog spids, men slap efter 450 meter til den senere vinder, Vancouver Tile, der afviklede de første 500 meter i 12-tempo og kilometeren efter 1.15,9.

Vince Wynn hang godt med helt til mål i ryg på vinderen og var kort slået til tredjepladsen (17.500 SEK) i tiden 1.13,9a/2100 meter efter 1.09,7 de sidste 500 meter.

Hårde betingelser i sin blot femte start.

Løbsvideo: KLIK HER

Vince Wynn. Arkivfoto: Christer Norin/ALN Gävle

 

Leo Wynn missede Derbystart, men klart godkendt

LEO WYNN (DK) og Jeppe Juel (foto) formåede desværre ikke at kvalificere sig til start i Dansk Trav Derby, men sluttede på en godkendt femteplads efter en fin præstation.

Fra startspor 2 fik Leo Wynn et fint løb i tredje par udvendig, mens storfavoritten Look Like Gaagaa tidligt sad i spids og dirigerede løbet til sikker sejr i tiden 1.14,3a/2500 meter.

Ind i sidste sving forbedrede han sig mellem heste og var på et tidspunkt fremme på fjerdepladsen, men havde lidt pladsproblemer op mod mål og måtte se sig henvist til femtepladsen (3.000 kr) i 14,6.

Med lidt mere “tur” i løbets afgørende fase, kunne det måske være blevet til en Derbykvalifikation, men dejligt at se Leo Wynn på top trods alle problemer hos Jeppe Juel.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Arkivfoto: Gorm Foto

To Derbydeltagere i første årgang?

Stutteri Wynn er kommet fornemt fra start med vores første årgang (2022) – og chancerne for at for at få en hest med i BÅDE Dansk og Svensk Trav Derby er bestemt til stede!

LEO WYNN (DK) (øverste foto) har endnu sin første sæsonsejr til gode, efter han kort før Jul vendte hjem til Danmark og Jeppe Juels træningskvarter, men har gjort det fint og var senest nummer fem i Jydsk 4-årings Grand Prix efter galop.

Næste opgave bliver Derbyprøverne på Lunden onsdag den 12. august, hvor vi selvfølgelig håber på at Leo Wynn kvalificerer sig til start i Dansk Trav Derby.

På den anden side af Øresund har vi LEVI WYNN (SE), der i tirsdags gjorde comeback for sin nye træner, Joakim Lövgren, med en meget flot sejr i tiden 1.13,0a/2140 meter efter en imponerende indsats.

Levi Wynn ejes fortsat af Carsten Sørensen og det var hans tidligere træner, Flemming Jensen, som selv anbefalede ejeren at sende International Moni-sønnen i træning i Sverige mhp. at give ham de bedst mulige betingelser frem mod 4-årssæsonens storløb.

Flemming Jensen har selv lavet et fremragende stykke arbejde med Levi Wynn, der inden flytningen til Sverige stod med tre sejre og en andenplads inden for de sidste fire starter.

Nu er sigtet indstillet mod Svenskt Trav Derby!

I Sverige har vi i samme årgang også bl.a. ISAAC WYNN (SE), der også har gjort det flot med foreløbig tre sejre og 235.000 SEK.

Vi er som opdrættere meget stolte af de to Derbykandidater og det ville være STORT at få en hest med i begge Derby-løb i en årgang på blot seks heste!

Levi Wynn med Flemming Jensen