Levi Wynn overlegen på Jägersro!

I sin første start for Joakim Lövgren tirsdag på Jägersro sejrede LEVI WYNN (SE) (arkivfoto) overlegent!

Levi Wynn

Fra startspor 2 blev han taget roligt fra start, men kom tidligt fremad i andet spor og overtog føringen efter ca. 550 meter.

Levi Wynn afviklede de første 1000 meter i tiden 1.13,0 og sejrede siden overlegent i tiden 1.13,0a/2140 meter.

Der var 40.000 SEK i førstepræmie til Levi Wynn, der ejes af Carsten Sørensen.

Vi glæder os meget til fortsættelsen!

Løbsvideo: KLIK HER


Samme dag startede LILLY WYNN (DK) på Solvalla, hvor hun sluttede på fjerdepladsen (7.500 SEK) med Fredrik B. Larsson i sulkyen i tiden 1.15,4a/2140 meter.

Hun tog spids fra start, men slap ud af første sving til den senere vinder.

Lilly Wynn hang godt med helt til mål, men måtte på de sidste meter se sig slået til fjerdepladsen efter en meget positiv præstation.

Løbsvideo: KLIK HER

Obama Wynn til Untersteiner

1-årige OBAMA WYNN (DK) (hingst e. Maharajah-Awesome Annie) blev på Selected Sales Copenhagen Yearling Sale i første omgang solgt til Tomas Malmqvist, men endte med at blive købt tilbage og er nu i stedet solgt til Untersteiner Racing AB.

Første sejr til Vince Wynn

Efter tre andenpladser i sine første tre starter, vandt 3-årige VINCE WYNN (SE) fredag på Gävle sin første sejr!

Han var hurtigst afsted fra start og tog spids, men slap efter 450 meter til næstfavoritten Mellby Onyx, der afviklede de første 500 meter efter 1.12,5.

Kilometeren gik efter 1.14,1.

Foto: Christer Norin/ALN Gävle

Vince Wynn sad lukket inde rundt sidste sving, men ind på opløbet fik Andreas Lövdal plads til angreb og fangede på målstregen favoritten Rob Roy Boko til kneben sejr i rekordtiden 1.14,6a/2140 meter.

Der var 50.000 SEK til vinderen og dermed har Vince Wynn tjent 102.500 SEK.

Løbsvideo: KLIK HER

Foto: Christer Norin/ALN Gävle