Stærk afslutning af Leo Wynn

LEO WYNN (DK) (arkivfoto) leverede en stærk afslutning mandag eftermiddag i Aalborg, hvor han blev nummer to.

Fra startspor 10 blev Leo Wynn taget roligt fra start og tog et par korte galoptrin efter et par hundrede meters kørsel, men kom hurtigt i trav igen.

Noble B M var toneangivende undervejs med 1.15,2/500 meter og 1.16,2/1000 meter.

Med ca. 500 meter igen blev Leo Wynn sendt afsted i tredje spor og leverede en stærk afslutning ind på opløbet, men måtte nøjes med andenpladsen (5.000 kr) bag Lærke D, der sejrede i tiden 1.14,5a/1640 meter foran Leo Wynn i 15,0.

LEVI WYNN (SE) var løbets favorit, men galoperede ind i første sving og blev diskvalificeret.

Løbsvideo: KLIK HER