Foto og video af de første auktionsheste

Kayce Wynn (SE) og Jonah Wynn (SE) er begge med på Solvalla Yearling Sale 2025 den 19. august, og forleden havde vi besøg af Lina Alm, der som så mange gange tidligere har fotograferet og produceret en video af vores auktionsheste.

KAYCE WYNN (SE) (hingst e. Face Time Bourbon-Explosive T) er første afkom efter amerikanskfødte Explosive T.

Explosive T gik i avlen som 3-års. Moderens andet afkom (storesøsteren Unmistakely (Walner) satte rekord 1.11,5 som 2-års og er nu følhoppe i Sverige). Moderen, Explosive Lynn, er 3/4-søster til den tidligere verdensrekordholder Wild Honey (1.08,9a-13 mill. SEK), der nu er følhoppe i Sverige.

Moderlinjen omfatter en lang række topheste som f.eks. Dream Vacation, Struck By Lindy, Evident Beauty og Hambletonian-vinderen Victory Dream.

Explosive T har i år fået et hingstføl, Joshua Wynn (SE) (Readly Express), og er bedækket med Calgary Games.

Video af Kayce Wynn: KLIK HER


JONAH WYNN (SE) (hingst e. Tactical Landing-Isolde Face) er moderens andet afkom.

Franske Isolde Face har tidligere bragt nu 3-årige Madame (hoppe e. Vivid Wise As), der er i træning hos Gustav Johansson på Halmstad. Hun har i år fået et hingstføl, Twin Wynn (SE) (Calgary Games) og er bedækket med Maharajah.

Isolde Face er helsøster til V75-vinderen Hannibal Face (1.11,3a-1.381.000 SEK).

Video af Jonah Wynn: KLIK  HER