Leo Wynn godkendt i 1.14,9

3-årige Leo Wynn – der ejes af Stald Pimax og trænes af Erik Bondo – blev søndag godkendt i prøveløb på San Siro-banen i Milano i tiden 1.14,9a/1600 meter med Francesco Facci i sulkyen!
KLIK HER for at se de sidste 600 meter af prøveløbet.
Leo Wynn (hingst e. Maharajah-Awesome Annie), der blev solgt på Derbyauktionen 2023 for 175.000 kroner, har tidligere været i træning hos Tomas Malmqvist, men befinder sig nu i Italien hos Erik Bondo.
Awesome Annie er i øvrigt atter i fol v/Maharajah med forventet foling 30. april.
Leo Wynns lillesøster, 2-årige Anna Wynn (SE) (Muscle Hill) er i træning hos Tomas Malmqvist i Frankrig og træner iflg. en dugfrisk træningsrapport ligeledes forrygende, så det bliver også spændende at følge hende.
Foto: Lina Alm


