Golden C N og B G Pastor Jonte solgt

Lørdag afsluttedes internetauktionen på Travera.nu og både Golden C N og B G Pastor Jonte blev solgt, mens Supreme ikke blev solgt.

 

Foto af Golden C N: Kjeld Mikkelsen

Fin afslutning af Targaryan

Targaryan var søndag eftermiddag til start i et 3-årsløb på Lunden, hvor hun sluttede på tredjepladsen i tiden 1.15,6a/2000 meter.

Fra startspor 7 tog Flemming Jensen den med ro start og bakkede ned bagerst i feltet, mens den senere vinder fik spids og afviklede 500 meter efter 1.13,3, Kilometeren gik efter 1.15,5.

Med ca. 700 meter igen blev Targaryan sendt afsted i tredje spor og leverede en fin afslutning i sporene, men måtte altså nøjes med tredjepladsen (7.500 kr) efter sin bedste præstation hidtil.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Ny følhoppe

Hjemme igen efter en fantastisk tur til Harrisburg – godt arrangeret af Bønsdorf. Udover hundredevis af heste på auktionen, så vi på forskellige stutteribesøg bl.a. Six Pack, Muscle Hill, Tactical Landing, Greenshoe, Bar Hoping, Captain Corey og International Moni (se fotos længere nede i denne historie), hvoraf især sidstnævnte imponerede mig!

Sammen med Thomas Lind-Holm købte vi følhoppen Crysti Dream (Infinitif) i fol og følpenge betalt på Muscle Hill.

Crysti Dream har fire svenskregistrerede afkom: Hennessy Am (hingst e. Muscle Hill) med rekord 1.10,5a og 1,6 mill. SEK. Et afkom er død og på Yearlingauktionen i år solgte åringen Longfellow (hingst e. Greenshoe) for 3.1 mill. SEK til Marcus Melander (Courant).

Ekstremt spændende hoppe med en afstamning, som passer på de fleste hingste og via Infinitif også iblandet fransk blod.

Vi  besluttede at lade hende blive i USA, hvor hun bliver opstaldet på Concord (kun ti minutter fra vores agent Thomas Svensen, som så kan tjekke ind til hende med jævne mellemrum). Thomas har også fået opgaven at finde en bedækning med Chapter Seven, så hvis alt går vel, foler hun i marts og går derefter til Blue Chip Farm for bedækning.

International Moni

 

International Moni i sin boks

 

Greenshoe

 

Greenshoe i sin boks

 

Muscle Hill

 

Tactical Landing

 

Walner

Endnu en uheldig galop

B G Pastor Jonte var blandt de mere betroede heste i søndagens Liga 2-finalen på Lunden og han var også godt med fra start i ryg på den førende C You Again.

Efter ca. 450 meter blev B G Pastor Jonte skiftet til andet spor – 500 meter gik efter 1.12,9 – og snart efter kørte Jeppe Juel offensivt fremad.

B G Pastor Jonte gik forbi staldkammeraten Cadiz, men netop som han var kommet forbi, rullede han over i galop!

Herefter fulgte B G Pastor Jonte bare med og sluttede uplaceret i tiden 1.16,3a/2000 meter.

Se løbet: KLIK HER

Uheldig galop for Golden C N

Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – var lørdag eftermiddag til start i det norske storløb Axel Jensens Minneløp for Hopper på Bjerke, hvor hun blev kørt af den norske topkusk Asbjørn Tengsareid.

Golden C N sad i femte par indvendig undervejs, hvor den førende afviklede 500 meter efter 1.12,0 og kilometeren efter 1.13,7.

Med ca. 700 meter igen blev Golden C N skiftet til andet spor og ind på opløbet blev hun forsøgt i angreb, men galoperede desværre da hun blev trukket ud og blev diskvalificeret for galop.

Se løbet: KLIK HER (tryk på pilen til højre for V75-1)

 

Foto: Burt Seeger

B G Pastor Jonte i Liga 2-finalen

B G Pastor Jonte starter søndag i Liga 2-finalen på Lunden med Jeppe Juel i sulkyen.

Han er hurtig fra start og kan fra en god udgangsposition (1) få et fint løb, så vi håber på en topplacering.

Distancen er 2000 meter autostart med 40.000 kroner til vinderen.

Baneprogram – Lunden: KLIK HER

Golden C N til Bjerke

Hoppe Derby-vinderen Golden C N – som vi ejer sammen med Thomas Lind-Holm – starter på lørdag den 5. november i det norske storløb Axel Jensens Minneløps hoppeafdeling.

Hun var senest ude i Grand Circle 4-års Hoppechampionat i fredags på Skive Trav, hvor hun blev træt efter et hårdt løb, hvor hun var sat af i tredje spor inden hun kom frem til dødens efter ca. 600 meter.

I lørdagens løb finder man ikke færre end fire Hoppe Derby-deltagere samt norske Thai Brooklyn fra Bo Westergaards stald!

Distancen er 2100 meter autostart med 150.000 NOK til vinderen.

Startliste:

1 A Perfect Dutchess – Frode Hamre
2 Gurli Tinghøj – Björn Goop
3 Global Yankee – Jeppe Juel
4 Golden C N – Flemming Jensen
5 I.C. Excellent – Tommy Karlstedt
6 Global Collection – Mats E. Djuse
7 Mie Frecel – Erlend Rennesvik
8 Gaby Kyvsgård – Bo Westergård
9 Katja B R – Ole Johan Østre
10 Global Creation – Johan Untersteiner
11 Thai Brooklyn – Nicklas Korfitsen
12 Creek’s Nu Love – Dag-Sveinung Dalen

Foto: Burt Seeger