Spændende opgaver i Sverige

Lørdag er 3-årige Nouchka di Quattro (øverste foto – arkivfoto: Hesselborg Foto) til start på Romme i “E3 Chansen” for hopper med Magnus A. Djuse i sulkyen.

Distancen er 1640 meter autostart med 225.000 SEK til vinderen.

Det er desværre det klart hårdeste af de to E3 Chansen-løb, men vi håber hun gør en god figur.

Nouchkan di Quattro går uden sko for første gang.

Baneprogram – Romme: KLIK HER

Tirsdag den 22. august gælder det Derbyprøverne på Jägersro og her skal Targaryan og Flemming Jensen forsøge at kvalificere sig til start i Derbystoet (Svenskt Hoppe Derby).

Hun har trukket startspor 8 og de topseedede fik gode spor, så det bliver svært, men håbet lever.

Baneprogram – Jägersro: KLIK HER

Targaryan. Foto: Gorm Johansen

Levi Wynn udgår på Derbyauktionen

I går (torsdag)  havde vi videodag på stutteriet, hvor Lina Alm kom sammen med Thomas Moberg. 

Desværre var Levi Wynn (SE) halt efter et spark – ikke noget alvorligt, men vi var i forvejen sent ude med video, så vi får ham desværre ikke med. Det er det der sker, når tre hingste går sammen. Timingen var bare lidt dum.

Levi Wynn kommer i steder med på Kriterieauktionen i Sverige i oktober måned sammen med Mateo Wynn (SE).

Efter sletningen af Levi Wynn har vi “kun” tre heste med på Derbyauktionen lørdag den 26. august:

Leo Wynn, hingst e. Maharajah – Awesome Annie

Lilly Wynn, hoppe e. Brilliantissime – Casual Rail

Isaac Wynn (SE), hingst e. International Moni – Bring Me Luck U S

Auktionsside: KLIK HER

Tredjeplads til Targaryan

Targaryan var onsdag aften til start i Liga 4-finalen på Spar Nord Arena i Aalborg, hvor hun efter en fin afslutning i sporene sluttede på tredjepladsen (15.000 kr) i tiden 1.14,7a/2140 meter efter et løb i fjerde par udvendig.

Ind i sidste sving blev Targaryan sendt afsted i angreb i tredje spor, men trods en god afslutning var hun chanceløs mod de to forreste.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Gorm Johansen

62.500 SEK til Nouchka di Quattro

Tirsdag aften på Färjestad gjorde Nouchka di Quattro sin første start efter trænerskiftet til Mattias Djuse og det resulterede i en flot andenplads (62.500 SEK) i 1.14,5a/2140 meter.

Nouchka di Quattro var til start i et 3-års hoppeløb og tog spids fra start. Første 500 meter gik efter 1.14,8 og kilometeren efter 1.14,9.

Hun kæmpede heroisk hele vejen, men måtte på de sidste meter se sig henvist til andenpladsen.

Se løbet: KLIK HER

Foto: Hesselborg Foto

Nouchka di Quattro til Mattias Djuse

På Flemming Jensens opfordring er Nouchka di Quattro gået i svensk træning hos Mattias Djuse på Solvalla.

De fleste løb til svenskregistrerede 3-års hopper er i Sverige, og det er hårdt for en 3-års at rejse langt hele tiden,

Nouchka di Quattro var senest nummer seks i et 3-års hoppeløb på Färjestad i tiden 1.15,4a/2140 meter.

Foto: Hesselborg Foto

Nye følbilleder

Vi har fået taget nogle spritnye fotos af tre af årets føl – Neo Wynn, Prince Wynn og Wilson Wynn.

KLIK på navnene for detaljeret info.

Prince Wynn (hingst e. Chapter Seven-Champagne Cocktail) på Silvåkra Stuteri

Det blev for hårdt

Nouchka di Quattro var mandag til start i et 3-års hoppeløb på Axevalla med Björn Goop i sulkyen.

Hun var godt med fra start og efter tredje spor rundt første sving kom Nouchka qi Quattro frem til andet par udvendig. Det blev dog kort efter til dødens og her måtte hun trave resten af løbet.

Den senere vinder afviklede de første 500 meter efter 1.11,3 og kilometeren efter 1.14,0.

Nouchka di Quattro fulgte med ind til opløbet, hvor hun faldt lidt tilbage og sluttede på sjettepladsen (5.500 SEK) i tiden 1.15,4a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Targaryan tilbage i vindercirklen

Targaryan fik mandag aften på Spar Nord Arena i Aalborg revanche efter den uheldige indsats på Solvalla i forrige uge, hvor hun var alt for stresset og galoperede.

Hun var godt med fra start og fik i første omgang andet par udvendig, hvilket blev til dødens midt på første langside.

Efter 1.11,8 de første 500 meter blev tempoet dæmpet til 1.13,8/1000 meter, og Flemming Jensen havde hele tiden løbet under fuld kontrol med Targaryan, der på de sidste meter op mod mål kunne gå frem til forholdsvis sikker sejr i tiden 1.15,1a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Foto: Hesselborg Foto

Ny sejr til Nouchka di Quattro

Nouchka di Quattro leverede en rigtig flot indsats i tirsdagens 3-års hoppeløb på Jägersro, som hun vandt sikkert i tiden 1.16,9/2140 meter efter føring fra start til mål.

Flemming Jensen kørte til spids fra start og efter 1.17,0/500 meter og 1.18,2/1000 meter blev sejren ganske let efter 14-tempo de sidste 500 meter.

Førstepræmie: 50.000 SEK.

French Omelette med Jörgen Sjunnesson i sulkyen sad sidst i feltet undervejs, men sluttede pænt af og tog syvendepladsen (5.500 SEK) i 17,6.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto af Nouchka di Quattro: Hesselborg Foto

Spændende uge i vente

Vores tre løbsheste har jo gjort det fantastisk i år med sejr i de fire seneste starter, og i næste uge bliver det rigtig spændende når de alle tre igen kommer til start – alle i Sverige.

Tirsdag mødes Nouchka di Quattro (SE) og French Omelette (SE) (foto) i et 3-års hoppeløb på Jägersro!

Flemming Jensen kører selv Nouchka di Quattro med startspor 1, mens Jörgen Sjunnesson og French Omelette har fået spor 12.

Distancen er 2140 meter voltestart med 25.000 SEK til vinderen.

Startliste: KLIK HER

Onsdag skal Targaryan (SE) til Solvalla, hvor hun kommer til start i Margaretas Tidiga Unghästserie for 4-årige hopper med Flemming Jensen i sulkyen.

Hun har trukket startspor 10 på distancen 2140 meter autostart. Førstepræmie: 300.000 SEK.

Startliste: KLIK HER

Endelig starter 4-årige High Five (som jeg privat er delejer i) på Halmstad torsdag den 6. juli i et klasseløb (2640 meter autostart) med 75.000 SEK til vinderen, men her er startlisten endnu ikke klar.

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto