Galop i Italien

Leo Wynn og Meera Wynn har begge været til start i Italien, men uden den store succes.

3-årige LEO WYNN (DK) (foto) startede fredag på banen i Albenga, men galoperede da startvognen slap feltet og blev diskvalificeret for galop.

Leo Wynn trænes af Erik Bondo og blev kørt af Francesco Facci.

Desværre skete det samme for 2-årige MEERA WYNN (DK), der i aften på Montecatini-banen gjorde karrierens første start. Hun galoperede fra start og blev ligeledes diskvalificeret.

Meera Wynn trænes af  G. Casillo og blev som i prøveløbet for nylig kørt af A. Muretti.

Meera Wynn debuterer lørdag

2-årige Meera Wynn (DK) (hoppe e. Calgary Games-Expensive Attitude) – der trænes af G. Casillo i Italien – er efter et veloverstået prøveløb klar til karrierens første start, der finder sted lørdag  aften aften på Montecatini-banen i Italien.

Meera Wynn køres A. Muretti og distancen er 2040 meter autostart med en præmiesum på 7.700 Euro.


Expensive Attitude har i år – 28. april – fået et hingstføl, Oscar Wynn (DK) efter Fabulous Wood og er nu bedækket med Father Patrick.

Oscar Wynn (DK)

To afkomssejre til Crysti Dream

Fredag fik vores amerikanskfødte følhoppe CRYSTI DREAM (øverste foto) to afkomssejre i hhv. USA og Norge!

I USA vandt 2-årige DIABOLIC HILL (US) (Muscle Hill) også sin anden start – denne gang i et New Jersey Sire Stakes på The Meadowlands.

Med Andy McCarthy i sulkyen sejrede Diabolic Hill – der trænes af Annie Stoebe – med 4.25 længde i ny rekord 1.11,3a/1609 meter. Der var igen $ 12.500 dollars i førstepræmie, så nu er det blevet til $ 25.000 (ca. 160.000 kr) i præmier i karrierens to første starter.

Diabolic Hill. Foto: Lisa Photo

På Biri Travbane i Norge tog 3-årige MANDRAKE (S) (Greenshoe) sin anden sejr i træk for Magnus Teien Gundersen i tiden 1.15,8a/2100 meter.

Mandrake fik 14.000 NOK for sejren og har nu tjent 29.534 NOK i tre starter.


Crysti Dream (US) har i år fået et hingstføl efter King Of The North, Bruce Wynn (SE), og er bedækket med Gimpanzee.

Bruce Wynn (SE)

Femteplads til Mateo Wynn

MATEO WYNN (SE) startede fredag på Axevalla med Stefan Persson i sulkyen.

Han havnede i dødens kort efter start og sad dér den første kilometer, der blev afviklet efter 1.16,6.

Med en omgang tilbage fik Mateo Wynn andet par udvendig og hang fint med til mål, men måtte nøjes med femtepladsen (8-000 SEK) i tiden 1.16,8a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Camilla Nilsson-Borg

Levi Wynn godkendt i Aalborg

3-årige Levi Wynn (DK) (hingst e. International Moni-Affinity Kronos) var i dag i prøveløb på Racing Arena Aalborg, hvor han blev godkendt i tiden 1.19,5/2160 meter med Knud Mønster i sulkyen.

Levi Wynn trænes af Flemming Jensen.

Meera Wynn godkendt på 1.18,8!

2-årige Meera Wynn (DK) (hoppe e. Calgary Games-Expensive Attitude) – der som 1-åring i fjor blev solgt til Italien og er i træning hos G. Casillo i Italien – var i lørdags i prøveløb på Montecatini-banen i Italien.

Hun så blændende ud og efter føring fra start til mål for A. Muretti var Meera Wynn helt overlegen i tiden 1.18,8a/1600 meter.

Se prøveløbet: KLIK HER


Expensive Attitude har i år – 28. april – fået et hingstføl, Oscar Wynn (DK) efter Fabulous Wood og er nu bedækket med Father Patrick.

Oscar Wynn (DK)

Isaac Wynn uplaceret

3-årige Isaac Wynn (SE), der indledte karrieren med to flotte sejre, var i lørdags til start på Halmstad i et 3-årsløb i serien Euro Classic Trot Next Year.

Fra startspor 10 blev han taget roligt fra start og fik siden hen femte par udvendig. Første 1000 meter gik efter 1.14,7.

På bagerste langside med ca. 700 meter igen gik Peter Untersteiner med i angreb i tredje spor, men i sidste sving rullede Isaac Wynn desværre over i galop og sluttede uplaceret i tiden 1.15,6a/2140 meter.

Præmie: 1.500 SEK.

Se løbet: KLIK HER


Næste start for vores opdræt bliver fredag den 11. juli på Axevalla, hvor Mateo Wynn (SE) starter i et 3-årsløb med 50.000 SEK til vinderen.

Stefan Persson er atter på plads i sulkyen.

Startliste: KLIK HER

Mateo Wynn

Diabolic Hill vandt i USA!

2-årige Diabolic Hill (US) (hingst e. Muscle Hill-Crysti Dream) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – skuffede ikke, da han fredag aften lokal tid debuterede på The Meadowlands i et løb i løbsserien Kindergarten.

Med Andy McCarthy i sulkyen sad Diabolic Hill på fjerdepladsen undervejs og sluttede stærkt af til sejr i tiden 1.12,3a/1609 meter efter 1.07,0 de sidste 400 meter.

Diabolic Hill trænes af Annie Stoebe og fik $ 12.500 (ca. 79.000 kr) for sejren.

Foto: Lisa Photo

Efter Diabolic Hill har Crysti Dream fået den nu 1-årige hingst Nassir Dust (Greenshoe) – der er opdrættet af Thomas Lind-Holm og er danskregistreret – og her på stutteriet blev hun tidligere på året mor til Bruce Wynn (SE) (hingst e. King of the North).

Crysti Dream er nu bedækket med Gimpanzee.

Bruce Wynn

 

Øverste foto: Diabolic Hill (dengang Ocean Rider) som 1-åring

 

Mateo Wynn skuffede

MATEO WYNN (SE) var torsdag til start på Åby med Stefan Persson i sulkyen.

Fra startspor 11 blev han taget roligt fra start og sad sidst i feltet hele vejen.

Mateo Wyn virkede dog ikke på toppen og sluttede uplaceret i tiden 1.16,2a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Camilla Nilsson-Borg

Mateo Wynn jagter hattrick

3-årige MATEO WYNN (SE) har vundet sine to seneste starter for Stefan Persson og torsdag den 26. juni er parret atter til start – denne gang på Åby.

Distancen er 2140 meter autostart med 40.000 SEK til vinderen.

Startliste: KLIK HER

 

Arkivfoto: Camilla Nilsson-Borg


1-ÅRIG LILLEBROR
Mateo Wynn er Groupie Doll US’ første afkom på Stutteri Wynn. Hun er desuden mor til 1-årige ROCKY WYNN (SE)(hingst e. Readly Express).

Groupie Doll US var i år i fol v/Gimpanzee, men mistede desværre sit føl tre uger før forventet foling. Hun går nu til Readly Express.

Rocky Wynn