Levi Wynn vs. Leo Wynn

To af vores 4-års opdræt, Levi Wynn (foto) og Leo Wynn (DK), mødes mandag eftermiddag i Aalborg. 

LEO WYNN (DK), der senest var nummer to i Skive i tiden 1.16,0a/2060 meter, har fået programmets vindertips, mens LEVI WYNN (SE), der sæsondebuterer efter 2½ måneds løbspause, vurderes som det værste modbud, så vi glæder os meget til mandagens løb!

Foto: Hesselborg Foto

Tre følhopper bliver danske

Følhopperne Casual Rain, Jolie Journey og Princess Corner er alle blevet danskregistrerede, så de føl, de forhåbentlig får i år, bliver danske.

CASUAL RAIN (foto) er i fol v/Readly Express, mens JOLIE JOURNEY og PRINCESS CORNER er i fol ved hhv. Maharajah og Calgary Games.

KLIK på navnene for detaljeret info.

Leo Wynn kort slået efter topløb

 

4-årige LEO WYNN (DK) (arkivfoto) leverede en særdeles stærk præstation fredag eftermiddag på Skive Trav, hvor han blev nummer to for Jeppe Juel i tiden 1.16,0a/2060 meter.

Efter en rolig start som sidst i feltet, hvor den førende hest afviklede de første 500 meter efter 1.12,6, blev Leo Wynn efter ca. 800 meter sendt afsted i tredje spor.

Kilometeren gik efter 1.16,3.

Han blev hængende i sporene, men kom frem udvendig for den førende Jacobite ind i sidste sving.

Leo Wynn fulgte godt med helt til mål, men måtte altså nøjes med andenpladsen (5.000 kr).

I sin første start for Jeppe Juel (9. februar i Aalborg) galoperede Leo Wynn en topplacering væk ind i sidste sving, men han viste i går, at sejren er lige rundt om hjørnet.

Løbsvideo: KLIK HER