Tredje sejr på stribe til Nouchka di Quattro!

4-årige Nouchka di Quattro (træner: Mattias Djuse) fortsætter med at imponere og vandt fredag aften på Örebro sin tredje sejr på stribe – endda fra et vanskeligt startspor 11 på sprint!

Nouchka di Quattro var godt med fra start og fik tredje par udvendig.

Favoritten Victory Posseidon var toneangivende undervejs med 1.12,7/500 meter og 1.14,2/1000 meter.

Med 700 meter tilbage gik Magnus A. Djuse med i angreb i tredje spor og fortsatte i eget angreb rundt sidste sving, hvor det udelukkende blev en duel mellem de to favoritter.

Midt på opløbet havde Nouchka du Quattro overtaget og gik frem til ganske let sejr i tiden 1.12,6a/1609 meter.

Med en førstepræmie på 40.000 SEK nåede hun en årsindtjening på 375.800 SEK. 12 starter er resulteret i fire sejre og to andenpladser.

Se løbet: KLIK HER

Nouchka di Quattro. Arkivfoto: Foto-Mike