To fjerdepladser

Torsdag var Targaryan (Træner: Flemming Jensen) til start i Jubilæumsstayeren på Skive Trav, hvor hun med Flemming Jensen i sulkyen.

Fra 40 meters tillæg kom hun til at sidde sidst fra start, men midtvejs i løbet kom Targaryan frem til tredje par udvendig.

Ind i sidste sving blev Targaryan forsøgt i angreb i tredje spor, men trods en fin afslutning i sporene måtte hun nøjes med fjerdepladsen (3.000 kr) i tiden 1.18,9/2990 meter.

Se løbet: KLIK HER

Samme placering opnåede French Omelette (træner: Mattias Djuse) fredag i et hoppeløb på Eskilstuna.

Med Magnus A. Djuse i sulkyen fik hun spids ind i første sving og afviklede de første 500 meter efter 1.14,8 – 1000 meter gik efter 1.15,0.

French Omelette var førende ind på opløbet, men måtte på de sidste meter se sig henvist til fjerdepladsen (6.500 SEK) i tiden 1.15,2/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto af Targaryan: Gorm Johansen

 

Otte åringer til Frankrig

I dag har vi med Mikkel og Anna fra Mikkels Hestetransport sendt otte 1-åringer ned til Haras de Sassy i Frankrig, hvor de får de sidste forberedelser før SelectedSales/Arqana-auktionen den 27. august.

Anna Wynn blev selvfølgelig Annas yngling – derudover rejste Amber Wynn, Britney Wynn, Meera Wynn, Montana Wynn, Rose Wynn, Prince Wynn og Wilson Wynn også afsted.

I mandags havde vi stor video- og fotosession med de samme otte heste – glæder os til at vise disse i de kommende dage!

Stefan Persson tilfreds med Nouchka di Quattro

Søndag var Nouchka di Quattro (Træner: Mattias Djuse) med Stefan Persson i sulkyen til start i StoChampionatet, men ikke uventet var hun på en hård opgave trods en fin præstation i kvalifikationsløbet.

Fra start havnede Nouchka di Quattro (startspor 10) i fjerde par indvendig, hvilket blev til femte og siden sjette par indvendig efter ca. 900 meter.

500 meter gik efter 1.11,5 og kilometeren efter 1.11,9.

Ind i sidste sving blev Nouchka di Quattro forsøgt i angreb i sporene, men sluttede uden for præmierækken i tiden 1.14,0a/2640 meter.

Stefan Persson var dog godt tilfreds med Nouchka di Quattro. Hvis vi havde haft heldet og kunne komme ud, havde vi fået en god bid af præmierne, men sådan blev det desværre  ikke.

Startpræmie:3.000 SEK.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Nouchka di Quattro klar til StoChampionatet!

Nouchka di Quattro (Træner: Mattias Djuse) med Mats E. Djuse i sulkyen kvalificerede sig i aften på Axevalla til finalen i StoChampionatet!

Hun fik fra start ryg på den førende, der afviklede de første 500 meter efter 1.11,1.

Herefter overtog storfavoritten Ninetta Boko kommandoen og Nouchka di Quattro fik tredje par indvendig.

Kilometeren gik efter 1.15,2.

Ind på opløbet fik hun perfekt plads indvendig da den foranliggende konkurrent blev skiftet til andet spor, og Nouchka di Quattro sluttede fint af til andenpladsen i tiden 1.14,4a/2640 meter.

Ninetta Boko sejrede meget let i 14,3.

Finalen i StoChampionatet køres søndag den 21. juli på Axevalla.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Fremtidens stjerner

To af årets føl (begge danskregistrerede) på Stutteri Wynn slapper af i folden – f.v. ses Nico Wynn, hingst efter Maharajah og Cynical (US) sammen med Naomi Wynn, hoppe efter Readly Express og Spirited Chic (US).

Se samtlige årets føl: KLIK HER