Årets sidste føl
I går blev Spirited Chic (US) mor til et dejligt hoppeføl efter Readly Express, som vi har døbt Naomi Wynn.
Føllet – som er Spirited Chics første – er det sidste af i alt syv føl her på stutteriet i år. Derudover har Crysti Dream fået føl i USA.
Spirited Chics mor, Spirit of Casey (Chocolatier), har samme mor (Hambletonian-vinderen Marita’s Victory, 1.10,9a-$ 666.000) som bl.a. avlshingstene Quite Easy U S (Andover Hall)(far til Slide So Easy og yderligere 16 afkom over 1 mill. SEK) og From Above U.S. (Donato Hanover), der virker i dansk avl og er far til mange fine afkom med Hoppe Derbyvinderen Dream Girl i spidsen.
Søskendeflokken omfatter også Stick Man Moe (1.09,7a-$ 413.000), Exclamination Mark (1.10,2a-1,1 mill. SEK) og M.S. Triple J (1.11,4a-1,5 mill. NOK).
I moderlinjen finder man også en lang række topheste som bl.a. Passionate Glide (1.09,9a-$ 2,1 mill.) og avlshingsten Mr Vic (1.11,0a-$ 319.000).
Readly Express er en af tidens allerbedste avlshingste som far til bl.a. Honey Mearas (1.10,6a-9,2 mill. SEK), Calgary Games (1.11,7a-6,6 mill. SEK) og yderligere 21 heste med over 1 mill. SEK.
Spirited Chic går nu til Gotland (Ready Cash).