Sjetteplads til Nouchka di Quattro

Nouchka di Quattro (Træner: Mattias Djuse – Kusk: Magnus A. Djuse) var lørdag til start i en indl. afdeling af Diamantstoet på Gävle.

Hun var godt med fra start og blev på første langside forceret frem mod den førende G.K.Xit, der afviklede de første 500 meter efter 1.14,9.

Efter ca. 700 meter overtog Nouchka di Quattro kommandoen og kilometeren blev passeret i 1.16,0.

Desværre var Nouchka di Quattro umiddelbart ikke helt på toppen i dag og var slået ind i sidste sving. Hun sluttede på sjettepladsen (10.000 SEK) i tiden 1.16,2/2140 meter

Se løbet: KLIK HER

Nouchka di Quattro med sin oppasser, Ida Rudelöv

Targaryan godkendt efter umuligt løb

28. december var Targaryan (Træner: Flemming Jensen – Kusk: René Kjær) til start på BioCirc Arena i Skive, hvor hun sluttede uplaceret, men hun leverede trods alt en godkendt præstation efter et helt “umuligt” løb.

Targaryan blev således sat af i tredje spor kort efter start og blev hængende der resten af løbet.

Rundt sidste sving var hun træt og sluttede uplaceret i tiden 1.16,3a/1600 meter.

Targaryan har i år vundet fire løb i 15 starter og tjent 195.000 kr. Iflg. planen går hun snart til Frankrig, hvor der er nogle opgaver i februar måned.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Gorm Johansen

God Jul og Godt Nytår!

 2023 er snart til ende. 

Det blev det første år, vi solgte egne opdrættede åringer. Året begyndte egentlig med fantastisk stemning på Elit Auktionen i maj, men nedbrud og aflysning ændrede dette, og selvom auktionsarrangørerne i både Danmark og Sverige resten af året gjorde deres for at bringe optimisme og god stemning tilbage, så blev det – lad os sige udfordrende, og det er bare at glemme dét og se fremad.   

Vi glæder os imidlertid over, at vore seks første åringer kom til dygtige og seriøse trænere: Maria Törnqvist, Preben Sövik, Stall Untersteiner, Sofia Aronsson  og Tomas Malmqvist tager nu vare på dem – og det betyder at de alle får chansen.   

Første uge i 2024 kommer vore tre hopper og tre føl/åringer, som har været i Sverige,  hjem til gården i Ansager. Vi samler dermed næsten alt i Danmark (kun Ivy Crown står fortsat i Frankrig).

Det betyder at 10 kommende 1-åringer herefter går sammen – fem hopper og fem hingste – og først omkring Påske skiller vi dem i to grupper. Vi ser frem til arbejdet med dem; alle 10 er velstillede og afstamningerne er i top. Fædrene er Calgary Games, Face Time Bourbon, Vivid Wise As, Greenshoe, Muscle Hill, Gimpanzee og Chapter Seven.  

Vores løbsheste er fortsat i aktion – således starter Targaryan den 28. december i Skive, mens Nouchka di Quattro kommer til start den 30. december på Gävle.

 Vi ønsker alle vore kunder, leverandører , samarbejdspartnere og travvenner en rigtig God Jul og et frisk og nyt Lykkebringende Nytår ! 

Nouchka di Quattro kunne også!

Onsdag vandt French Omelette på Gävle og torsdag gentog Nouchka di Quattro triumfen da hun sejrede på Eskilstuna efter offensiv styring af Magnus A. Djuse!

Fra startspor 7 var hun godt med fra start og kunne ud af første sving overtage føringen.

Første 500 meter gik efter 1.11,1 og kilometeren blev dæmpet til 1.14,7.

Nouchka di Quattro sejrede siden ganske sikkert i tiden 1.14,4a/1640 meter.

Der var 40.000 SEK til vinderen og dermed har Nouchka di Quattro tjent 244.988 SEK i år, hvor det er blevet til tre sejre i 10 starter.

Se løbet: KLIK HER

Nouchka di Quattro med sin oppasser, Ida Rudelöv

 

French Omelette imponerede for ny træner

French Omelette fik den bedst tænkelige start for sin nye træner, Mattias Djuse, da hun onsdag aften gik – efter en stærk præstation – til tops på Gävle med Magnus A. Djuse i sulkyen!

Fra startspor 12 blev French Omelette taget roligt fra start, men efter 750 meter kom hun med i angreb i tredje spor og kom ned ca. 900 meter igen frem udvendig for den førende.

Kilometeren gik efter 1.18,6.

French Omelette overtog føringen med ca. 500 meter igen og sejrede siden sikkert i tiden 1.17,5a/2140 meter.

Førstepræmie: 25.000 SEK.

Se løbet: KLIK HER

French Omelette med sin oppasser, Ida Rudelöv

Targaryan godkendt i Aalborg

Vi har et lille hængeparti omkring Targaryan, der sidste fredag var til start på Spar Nord Arena i Aalborg.

Hun gik endelig igen fejlfri i autostart og Flemming Jensen var offensivt indstillet fra start, hvor han satte den førende Galant Lund under hårdt pres.

Første 500 meter gik efter 1.11,0!

Siden blev Targaryan bakket ned i ryg og kilometeren passeret efter 1.13,6, men ind i sidste sving blev hun igen skiftet til andet spor og holdt hjem til tredjepladsen i tiden 1.14,3a/1640 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Affinity Kronos solgt

Vi har solgt følhoppen Affinity Kronos (Joke Face-Bell Power/Pine Chip) på Selectedsales.com, der blev afsluttet søndag.

Affinity Kronos – der er i fol v/Father Patrick – blev solgt til Frankrig for 25.000 Euro.

Vi ønsker at samle alle heste i Ansager, så i løbet af december måned henter vi vores tre følhopper og tre føl fra Sverige hjem – derfor skulle vi have lidt plads.

Affinity Kronos er mor til 1-årige Levi Wynn (hingst e. International Moni), der på Solvalla Criterium Sale i efteråret blev solgt til træner Tomas Malmqvist.

Affinity Kronos

Nouchka di Quattro over 200.000 SEK

3-årige Nouchka di Quattro (træner: Mattias Djuse) sluttede på sjettepladsen i torsdagens 3-års hoppeløb på Örebro.

Hun blev taget roligt fra start og sad som femte hest i inderbanen, mens den førende – og senere vinder – Syrah afviklede 500 meter efter 1.19,0 og kilometeren i 20-tempo.

Med ca. 1200 meter igen gik Magnus A. Djuse frem som første hest i andet spor og Nouchka di Quattro kom helt frem til den førende, men måtte ind på opløbet slippe grebet og sluttede altså på sjettepladsen (7.000 SEK) i tiden 1.16,8/2160 meter. De sidste 500 meter gik efter 1.13,5.

Nouchka di Quattro har nu tjent 204.988 SEK i ni starter som 3-års, der har budt på to sejre og tre andenpladser.

Se løbet: KLIK HER

Næste start for Miles Ahead Trotting:

Targaryan (Træner: Flemming Jensen/Kusk: Stefan Persson) på Solvalla, 2. december

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto