Spændende uge i vente

Vores tre løbsheste har jo gjort det fantastisk i år med sejr i de fire seneste starter, og i næste uge bliver det rigtig spændende når de alle tre igen kommer til start – alle i Sverige.

Tirsdag mødes Nouchka di Quattro (SE) og French Omelette (SE) (foto) i et 3-års hoppeløb på Jägersro!

Flemming Jensen kører selv Nouchka di Quattro med startspor 1, mens Jörgen Sjunnesson og French Omelette har fået spor 12.

Distancen er 2140 meter voltestart med 25.000 SEK til vinderen.

Startliste: KLIK HER

Onsdag skal Targaryan (SE) til Solvalla, hvor hun kommer til start i Margaretas Tidiga Unghästserie for 4-årige hopper med Flemming Jensen i sulkyen.

Hun har trukket startspor 10 på distancen 2140 meter autostart. Førstepræmie: 300.000 SEK.

Startliste: KLIK HER

Endelig starter 4-årige High Five (som jeg privat er delejer i) på Halmstad torsdag den 6. juli i et klasseløb (2640 meter autostart) med 75.000 SEK til vinderen, men her er startlisten endnu ikke klar.

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Årets sidste føl!

Casual Rain fik i nat et velskabt hingstføl efter Face Time Bourbon.

Føllet bliver danskregistreret og er døbt Montana Wynn – KLIK PÅ NAVNET for detaljeret info.

Vi har endnu ikke besluttet om Casual Rain – der er søster til bl.a. Derbyvinderen og avlshingsten Tumble Dust og avlshingsten Hard Livin (far til Don Fanucci Zet) – skal bedækkes igen i år.

Casual Rains første føl i vort regi var den nu 1-årige hoppe Lilly Wynn (Brillantissime), der i øvrigt er tilmeldt årets Derbyauktion.

 

Ny sejr til Targaryan

4-årige Targaryan var i dag til start på Axevalla og vandt her sin anden sejr i træk efter en meget overbevisende præstation!

Fra startspor 15 blev Targaryan taget roligt fra start, men allerede efter 500 meter – som den førende afviklede efter 1.12,6 – trak Flemming Jensen ud til angreb i tredje spor og fik ryg på en konkurrent.

Forbi publikum for første gang kom Targaryan i eget angreb i fjerde spor og overtog føringen ud på sidste omgang.

Kilometeren blevet passeret på 1.14,6.

Targaryan holdt siden føringen helt til mål og sejrede i rekordtiden 1.14,3a/2140 meter.

Førstepræmie: 25.000 SEK

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Gorm Johansen

French Omelette sikker i Aalborg

3-årige French Omelette fortsætter den gode stime for vores løbsheste og vandt tirsdag aften på Spar Nord Arena i Aalborg en sikker sejr i sin debut.

Flemming Jensen tog den med ro fra start, hvor den førende heste afviklede de første 500 meter efter 1.22,0 og kilometeren efter 1.20.

Med en omgang tilbage blev French Omelette skiftet til andet spor, og på en stærk afslutning kunne hun midt på opløbet gå frem til meget let sejr i tiden 1.19,1/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Foto: Hesselborg Foto

Lillesøster til Leo Wynn

Awesome Annie fik natten til tirsdag et dejligt hoppeføl efter Muscle Hill.

Føllet er dermed lillesøster til bl.a. Leo Wynn (Awesome Annies første føl i vores regi) og aktuelle Moni Talks, der har vundet sine to seneste starter efter overbevisende præstationer.

Se føllets afstamning på Breedly.com: KLIK HER

Awesome Annie – der er helsøster til Hoppe Derby-vinderen Eenymeenyminymoe (1.10,9a-1.493.000 kr) – er svenskregistreret.

Tagaryan sikker i comeback

Efter en løbspause på næsten fire måneder gjorde Targaryan comeback tirsdag aften på Fyens Væddeløbsbane – og hvilket comeback!

Flemming Jensen kørte til spids ud af første sving og afviklede de første 500 meter efter 1.14,4.

Tempoet blev herefter dæmpet, hvilket fik næstfavoritten Christian Lindhardt med Fighter K J afsted i angreb og ud på sidste omgang – 1000 meter gik efter 1.17,1 – måtte “Ismanden” overlade føringen.

Midt i sidste sving blev Targaryan trukket ud til angreb og ind på opløbet gik hun frem til meget sikker sejr i rekordtiden 1.14,7a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Fotos: Gorm Johansen

Debutsejr til Noucka di Quattro

3-årige Nouchka di Quattro leverede en stærk indsats i søndagens løb på Racing Arena Aalborg.

Flemming Jensen kørte offensiv fra start og fik spids.

På første langside kom Juno i et godt angreb, men “Ismanden” forsvarede spidsen og 500 meter gik efter 1.14,7.

Kilometeren gik efter 1.16,2.

Nouchka di Quattro holdt hele vejen hjem, selvom Gismo Bay kom tæt på til slut, og sejrede i tiden 1.17,0a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

Desuden var French Omelette i rutineløb, hvor hun kom hjem på 1.19,7/2140 meter.

French Omelette. Fotos: Hesselborg Foto

Mateo Wynn og Ezra Wynn købt tilbage

Fredag blev Elitauktionen i Stockholm afsluttet og desværre fik vi ikke de ønskede bud på vores to auktionsheste, Mateo Wynn og Ezra Wynn, som derfor begge blev købt tilbage.

Mateo Wynn (som her vises frem af Julia fra Silvåkra Gård) var sidst på eftermiddagen godt træt efter at være blevet trukket ind og ud af boksen mange gange i tidsrummet kl. 10-18.. Jo, de skal på alle måder være godt forberedte.