Breaking news: Levi Wynn til Joakim Lövgren

4-årige LEVI WYNN (SE) skifter træner til Joakim Lövgren på Jägersro inden starten i Klasse III-finalen 18. august på Solvalla.

Det sker efter Flemming Jensens eget forslag til ejeren, Carsten Sørensen.

Levi Wynn har vundet tre sejre i 11 starter og tjent 140.710 kr. Han satte rekord 1.12,7a/2140 meter i sin seneste start.

Longfellow vinder i 10,7

Den tidligere unghestestjerne Longfellow (SE) – som er søn af vores amerikanske følhoppe CRYSTI DREAM (US) (foto) – vandt lørdag på Bergsåker sin første sejr i næsten tre år!

5-årige Longfellow (Greenshoe), der trænes af Jörgen Westholm, fik et fint rygløb i fjerde og siden tredje par indvendig. Han kom fint igennem rundt sidste sving og sluttede stærkt af mellem heste til kneben sejr for Rikard N. Skoglund i tiden 1.10,7a/1600 meter.

Der var 40.000 SEK i førstepræmie og dermed har Longfellow tjent 767.000 SEK.

Det er blot blevet til 21 starter i karrieren og sejren var Longfellows anden sejr – den første kom i USA som 2-års i august 2022!

Foruden Longfellow er Crysti Dream først og fremmest mor til 3-årige Diabolic Hill (US) (1.09,9-$ 506.636), der er blandt de bedste i sin årgang og en af forhåndsfavoritterne i Hambletonian Stakes!

Diabolic Hill – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust – er født i USA.

Crysti Dream har hidtil kun fået ét afkom på Stutteri Wynn, 1-årige Bruce Wynn (SE), hingst v. King Of The North. Hun er i år i fol v/Captain Corey.

Nyt fra Italien og Frankrig

MEERA WYNN (DK) (foto) var fredag aften til start på Montegiorgio-banen, hvor hun blev nummer to i tiden 1.14,1a/1660 meter.

Indo L L, som Meera Wynn senest henviste til tredjepladsen, var i føring fra start til mål og vandt let i 13,7.

3-årige Meera Wynn fik andet par udvendig fra start og ud på sidste omgang blev det til dødens.

Med ca. 500 meter igen gik Vincenzo Luongo helt frem til den førende og de to heste gav hinanden en fin dyst, men Meera Wynn måtte til slut slippe grebet og blev en godkendt nummer to.

Meera Wynn er noteret for fem sejre og to andenpladser i 13 starter, hvor hun har tjent 24.902 Euro (186.000 kr).

Løbsvideo: KLIK HER


I Frankrig har vi et hængeparti mht. ligeledes 3-årige NEO WYNN(FR), der i ni starter har to tredjepladser som bedste resultat.

Han har rekord 1.16,6a/2300 meter og har tjent 8.030 Euro (60.000 kr).

Neo Wynn startede senest den 7. maj i Marseille, hvor han blev diskvalificeret for galop.

Nakiska til tops på Eskilstuna!

I sin anden start fik 3-årige NAKISKA (SE) (tidl. Amber Wynn) sin første sejr, da hun i dag sejrede på Eskilstuna til 30 gange pengene!

Fra startspor 8 fik Nakiska det helt perfekte rygløb – først i tredje par udvendig og med 800 meter tilbage gik hun med i angreb i tredje spor.

Per Lennartsson kunne blive sidde i ryg indtil opløbssvinget, hvor Nakiska sluttede fint af og sejrede knebent i tiden 1.16,6/2140 meter.

Der var 50.000 SEK i førstepræmie til Nakiska, der trænes af Fredrik Wallin og ejes af Stall Courant AB.

Løbsvideo: KLIK HER


Nakiskas mor, U Take The Cake (US), har i år fået en helsøster til Nakiska, Grace Wynn (SE) (Calgary Games) og er bedækket v/In Range.

Levi Wynn klar til V85-finale!

LEVI WYNN (DK) fortsætter med at imponere for Flemming Jensen og er nu klar til en V85-finale i Klasse III efter en stærk præstation søndag på Kalmar.

Fra startspor 6 var Levi Wynn – der kom med tre sejre på stribe – godt med fra start og havnede i dødens efter ca. 500 meter i 1.10,2-tempo.

Favoritten Fleetwood S.S. overtog føringen midt på bagerste langside og sejrede siden let i tiden 1.12,5a/2140 meter, men Levi Wynn gik et topløb fra dødens og var kun kort slået til andenpladsen (62.500 SEK) i 12,7.

Finalen i Klasse III køres på Solvalla lørdag den 19. august.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Fornem præstation af Leo Wynn efter startfejl

Jeppe Juel-trænede LEO WYNN (DK) galoperede desværre fra start i Jydsk 4-årings Grand Prix lørdag på Jydsk Væddeløbsbane. Han mistede mange meter, men leverede siden hen en flot ophentning og nåede femtepladsen (24.000 kr) efter en stærk afslutning.

Nicklas Korfitsen fik hurtigt Leo Wynn i trav igen og kom frem i inderbanen.

Favoritten Lazy Dust var i føring stort set fra start til mål (1.13,7/500 meter og 1.16,1/1000 meter) og sejrede meget sikkert i tiden 1.14,1a/2360 meter, mens Leo Wynn sluttede af til femtepladsen i 14,9 efter en stærk afslutning og fin “slalomkørsel” af Nicklas Korfitsen.

Løbsvideo: KLIK HER

Spændende weekend i vente!

Vi har to dansk registrerede i vores første årgang, 2022:

Den ene er Lilly Wynn (DK),  som var fjerde i sin debut på 1.16,5/2140 meter – siden har hun kun startet to gange mere.

Den anden er Leo Wynn (DK), som Jeppe Juul fik kvalificeret til en stor finale, Jydsk 4-årings Grand Prix i morgen på Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Med spor 12 i sådan en finale kan han kun overraske, men spændende bliver den  med første Wynn-hest i en stor finale!

Baneprogram – Århus: KLIK HER

Vores førstefødte i årgang 2022 er Levi Wynn (SE) (foto). Han bliver på søndag i Kalmar vores første Wynn-hest i STL Rikstot-løb, når han fra spor 6 starter ud i Klasse III, hvor han bl.a. mødfer  møder Robert Berghs Fleetwood S.S.

Meget spændende og se hvor langt Levi Wynn rækker når han nu går betragtelig op i klasse.

Tirsdag starter Nakiska (SE) (født Amber Wynn) på Eskilstuna med Per Lennartson i sulkyen. Hun udgik sidst i en tænkt start på Mantorp med infektion. Nu er hun klar igen og fra spor 8 møder hun to velforberedte debutanter fra hhv. Timo Nurmis og Andreas Lövdahl, så det glæder vi også til.

 

Ny andenplads til Vince Wynn

3-årige VINCE WYNN (SE) var tirsdag aften til start på Gävle med sin træner Andreas Lövdal i sulkyen og som i debuten blev parret nummer to (17.500 SEK).

Vince Wynn fik spids fra start og var førende (1.14,8/500 meter og 1.17,6/1000 meter) indtil sidste sving, hvor næstfavoritten Com Best overtog kommandoen og sejrede overlegent i tiden 1.15,6/2140 meter foran Vince Wynn i 16,4.

Vince Wynn er norskfødte Wow N.O.’s hidtil eneste afkom. Hun er nu i fol v/Calgary Games.

Løbsvideo: KLIK HER

 

Foto: Malin Albinsson

Nye fotos af føllene

Vi har fået taget nogle nye fotos af årets føl – seks styk – på Stutteri Wynn, heriblandt DAKOTA WYNN (SE) (hoppe e. Tactical Landing-Groupie Doll U.S.) (foto): KLIK HER

Meera Wynn overlegen i Italien

MEERA WYNN (DK) fortsætter med at imponere i Italien, hvor hun i et 3-årsløb søndag aften på Montegiorgio-banen tog sin anden sejr i træk.

Fra start fik Meera Wynn en lidt “lang” ryg på den førende, men efter ca. 500 meter kom der mere samling på feltet og ud på sidste omgang (Montegiorgio er en 800 meter-bane) gik Vincenzo Luongo frem udvendig for den førende Indor Pan.

Ind i sidste sving stod det klart at Meera Wynn var stærkest og ind på opløbet trak hun fra til overlegen sejr i rekordtiden 1.12,4a/1600 meter.

Det var Meera Wynns femte sejr i 12 starter, hvor hun har tjent 23.032 Euro (172.000 kr).

Løbsvideo: KLIK HER


Meera Wynns mor, Expensive Attitude, er også mor til 1-årige Oscar Wynn (DK) (hingst e. Fabulous Wood) og føllet Pete Wynn (DK), (hingst e. Father Patrick), der kom til verden den 27. april. Expensive Attitude er nu bedækket med Calgary Games, der er far til Meera Wynn.