Nye starter

Mateo Wynn (SE) (øverste foto) starter onsdag eftermiddag på Färjestad, mens Isaac Wynn (SE) starter torsdag på Tingsryd.

Mateo Wynn – som denne gang køres af Stefan Persson – har galoperet i sine to første starter, så vi håber på alle-gode-gange-tre!

Startliste: KLIK HER

Isaac Wynn vandt en flot sejr i sin debut i tiden 1.17,9a/2140 meter og skal blive spændende at følge fra startspor 1 – igen med Johan Untersteiner i sulkyen.

Startliste: KLIK HER

Isaac Wynn

Tredje føl på samme dag!

Mandag eftermiddag kl. 15 fik Expensive Attitude et flot hingstføl efter franske Fabulous Wood.

Det blev en travl dag på stutteriet, hvor tre af vores følhopper folede på under 15 timer!

Føllet er døbt Oscar Wynn (DK).

Expensive Attitude har tidligere født nu 2-årige Meera Wynn (DK) (hoppe e. Calgary Games), der i dag er i træning i Frankrig. Hun blev solgt til Italien på Selected European Sales i Deauville i fjor for 15.000 Euro.

Expensive Attitude – der er helsøster til avlshingsten Dominion Beach – går nu til Father Patrick.

Endnu to føl!

I nat fik Pink Drink et hoppeføl – Malia Wynn (SE) – og i morges valgte Crysti Dream at fole ude i folden med et dejligt hingstføl, Bruce Wynn (DK)!

Malia Wynn er efter Calgary Games hvis ældste afkom er 2 år i år. Pink Drink har tidligere født 2-årige Rose Wynn (hoppe e. Gimpanzee), der ejes af et dansk konsortium og er i træning hos Rene Sejthen i USA.

Pink Drink går nu til Sig Sauer (Muscle Hill).

Malia Wynn

Bruce Wynn tilhører Walner-sønnen King Of The North’s første årgang.

Han er Crysti Dreams første føl i Danmark, men hun har tidligere fået to afkom i vores regi – 2-årige Ocean Rider (hingst e. Muscle Hill) og 1-årige Nassir Dust (hingst e. Greenshoe, som begge er født i USA. Sidstnævnte ejes af Thomas Lind-Holm, der tidligere var medejer af Crysti Dream.

I Sverige er Crysti Dream mor til bl.a. Hennessy Am (1.10,5a-1,9 mill. SEK) og Longfellow (1.10,9a-656.000 SEK).

Crysti Dream går nu til Gimpanzee.

Bruce Wynn

 

 

Velkommen til Wendy Wynn!

Lørdag aften kl. 23.00 fik Princess Corner et dejligt hoppeføl efter Maharajah, som er blevet døbt Wendy Wynn (SE)!

Wendy Wynn – der er Princess Corners tredje føl på Stutteri Wynn – bliver svenskregistreret.

Tyskfødte Princess Corner – som også er mor til 1-årige Gloria Wynn (SE)(hoppe e. Father Patrick) og 2-årige Henry Wynn (se)(hingst e. Calgary Games) – går nu til Calgary Games.

Helbror til Leo Wynn

Awesome Annie fik lørdag morgen et virkelig lækkert hingstføl efter Maharajah, som vi har døbt Obama Wynn (DK)!

Føllet – der bliver danskregistreret – er dermed helbror til Leo Wynn, som tidligere på ugen debuterede i Italien med en fjerdeplads i tiden 1.16,3a/1600 meter.

Føllets afstamning: KLIK HER

Awesome Annie – der også er mor til bl.a. Moni Talks (SE) (1.13,8a-106.000 kr) – går nu til Fame And Glory.

Hun vandt selv bl.a. Dansk Hoppe Kriterium og er helsøster til Hoppe Derby-vinderen Eenymeenyminymoe, som i dag også er følhoppe.

Fjerdeplads til Leo Wynn

Leo Wynn (DK) (hingst e. Maharajah-Awesome Annie) var favorit (odds 1,92) i sin debut tirsdag på Modena-banen i Italien, men måtte nøjes med en fjerdeplads efter galop.

Han galoperede da starten gik – der var først en omstart – og jeg tror bare han blev for tændt. Kusken (Francesco Facci) kørte op til feltet og Leo Wynn var fjerde i 1.16.3a/1600 meter.

Præmie: 2.454 kr.

Leo Wynn blev på Derbyauktionen i 2023 solgt til Stald Pimax for 110.000 kr.

Awesome Annie er her på stutteri – foruden Leo Wynn – mor til 2-årige Anna Wynn (DK) (hoppe e. Muscle Hill) og er i fol v/Maharajah. Hun går i år til Fame And Glory.

Isaac Wynn sikker i debuten!

2. Påskedag på Åby gav 3-årige Isaac Wynn (SE) Stutteri Wynn vores første sejr som opdrættere!

Fra startspor 3 kørte Johan Untersteiner til spids fra start, og efter 1.23,1/500 meter og 1.20,1/1000 meter sejrede Isaac Wynn (SE) sikkert i tiden 1.17,9/2140 meter.

De sidste 500 meter blev afviklet efter 1.15,6 og der var 60.000 SEK til vinderen, som ejes af Rolkur Invest AB & Weland Projekt H AB.

Isaac Wynn (SE)(hingst e. International Moni-Bring Me Luck US) er Bring Me Luck US’ eneste afkom her på stutteriet – hun blev i fjor solgt til Holland.

Isaac Wynn (SE) blev som 1-åring solgt på Derbyauktion for 65.000 kr.

Øverste foto: Annika Niklasson Adolfsson/ALN Pressbild AB

Isaac Wynn og Leo Wynn debuterer

I næste uge er yderligere to af vores opdræt – begge 3-åringer – klar til at gøre deres debut!

Mandag på Åby starter Isaac Wynn (SE)(hingst e. International Moni-Bring Me Luck U.S.) i et 3-årsløb med sin træner, Johan Untersteiner i sulkyen.

Distancen er 2140 meter voltestart med 60.000 SEK til vinderen.

Startliste: KLIK HER

Tirsdag gælder det Leo Wynn (DK)(hingst e. Maharajah-Awesome Annie), der starter i Modena – distancen er 1600 meter autostart med € 3.025 (20.000 kr) til vinderen.

Leo Wynn trænes af Erik Bondo.

Startliste: KLIK HER

Isaac Wynn. Foto Lina Alm

Seneste starter
Vi har et lille hængeparti omkring 3-årige Mateo Wynn (SE), der startede den 14. april på Axevalla med André Eklundh, men han sluttede desværre uplaceret efter galop.

Ny start for Mateo Wynn

3-årige Mateo Wynn (SE) starter næste gang mandag den 14. april på Axevalla i et klasseløb med 40.000 SEK til vinderen. I sulkyen Åby-træner André Eklundh.

I sin debut forrige mandag på Mantorp sluttede Mateo Wynn på sjettepladsen i tiden 1.22,1/2140 meter efter galop. Præmie: 5.500 SEK.

Mateo Wynn (hingst e. Muscle Hill-Groupie Doll U.S.) – som er det første af vores opdræt, der har været bragt til start – trænes på Axevalla af Sofia Aronsson Hofstedt.

Mateo Wynn. Foto: Lina Alm

Nye navne

To af vores opdræt i årgang 2023 har – efter eksport til Sverige – ændret navn.

Britney Wynn (foto) (hoppe e. Vivid Wise As – Isolde Face) hedder nu Madame (SE) og er træning hos Gustav Johansson på Halmstad.

Amber Wynn (hoppe e. Calgary Games – U Take The Cake) hedder nu Nakiska (SE) og er i træning hos Marcus Schön på Solvalla.