Tredjeplads til Targaryan
Søndag var Targaryan – gæstekørt af Stefan Persson – til start i et 4-årsløb på Lunden, hvor hun leverede en fantastisk præstation efter en ikke ubetydelig startfejl.
Kort inden startvognen sendte feltet afsted galoperede Targaryan og tabte mange meter, mens den førende hest afviklede de første 500 meter i 11-tempo og 1000 meter efter 1.13,7.
Ind i sidste sving kom Targaryan med i angreb i tredje spor, og ind på opløbet sluttede hun forrygende af til tredjepladsen i tiden 1.13,7a/2000 meter.
Se løbet: KLIK HER
Arkivfoto: Gorm Johansen