Nouchka di Quattro klar til Breeders Crown-semifinale

3-årige Nouchka di Quattro – der trænes af Mattias Djuse – fortsætter udviklingen og var fredag aften på Bollnäs nummer to i et kvalifikationsløb til Breeders Crown.

Med Rikard N. Skoglund i sulkyen var godt med fra start og fik ryg på favoritten Elegance Kronos, der efter føring fra start til mål (1.13,2/500 meter og 1.15,3/1000 meter) sejrede let i tiden 1.13,8a/2140 meter, mens Nouchka di Quattro efter et perfekt rygløb blev nummer to i 14,1.

Hun er nu klar til Breeders Crown-semifinalerne den 5. november på Solvalla.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto

Mateo Wynn og Levi Wynn solgt i Stockholm

Begge vores 1-åringer på Solvalla Criterium Sale blev solgt! 

Mateo Wynn (hingst e. Muscle Hill-Groupie Doll U S/Kadabra) blev solgt til træner Sofia Aronsson for 550.000 SEK. Det er skønt at mærke, hvad glade de er og hvor meget de glæder sig til at komme i gang med ham.

Levi Wynn (hingst e. International Moni-Affinity Kronos/Joke Face) blev efter lidt forvirring solgt til træner Tomas Malmqvist for 150.000 SEK, så han går til Frankrig for tilkøring og genforenes dernede med Leo Wynn.

Vores  første årgang på seks åringer er dermed alle solgt, og hvis vi ikke jubler over priserne, så jubler vi over, at alle er kommet til dygtige trænere (Tomas Malmqvist, Preben Sövik, Johan Untersteiner, Maria Törnqvist og Sofia Aronsson), og dermed får de alle chancen for en succesfuld karriere.

Mateo Wynn. Foto: Lina Alm

To fine andenpladser

Onsdag hentede både French Omelette og Nouchka di Quattro en andenplads på hhv. BioCirc Arena i Skive og Bollnäs.

Flemming Jensen startede French Omelette i et 3-års hoppeløb, hvor hun blev nummer to bag medfavoritten Illusion – begge heste fik noteret tiden 1.16,9a/2060 meter.

På Bollnäs Travet i Sverige gjorde Nouchka di Quattro sin  tredje start for Mattias Djuse – igen med Magnus A. Djuse i sulkyen – og parret tog en fin andenplads i  tiden 1.15,6a/2140 meter.

Nouchka di Qattro fik et afventede løb i tredje par udvendig, men blev sendt afsted i tredje spor på bagerste og leverede en fin afslutning til andenpladsen.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto af Burt Seeger

 

14 drægtige hopper

Efter en ret heftig sæson, hvor vi har fået 12 føl – heraf de syv hjemme på stutteriet i Ansager, et i USA (sammen med Thomas Lind-Holm), et i Frankrig og tre i Sverige. (se hjemmesiden) – kan vi nu også konstatere at fem af vores 19 hopper går tomme.

To folede i juni og er derfor ikke blevet bedækket i år, en absorberede og en blev syg, så vi valgte at springe over i år. Desuden blev en af hopperne ikke drægtig med Francesco Zet, som jo desværre har haft problemer.

Prince Wynn (hingst e. Chapter Seven-Champagne Cocktail)

Det betyder så også,  at vi har 14 drægtige hopper:

Affinity Kronos (SE) er drægtig med Father Patrick

Crysti Dream (US) (står i USA) er drægtig med Greenshoe

Cynical (US) er drægtig med Maharajah

Explosive T (US) er drægtig med Face Time Bourbon

Groupie Doll (US) er drægtig med Readly Express

Isolde Face (FR) er drægtig med Tactical Landing

Ivy Crown (FR) er drægtig med Ready Cash

Jolie Journey (FR) er drægtig med Nuncio

Pink Drink (US) er drægtig med Calgary Games

Princess Corner (DE) er drægtig med Father Patrick

Seven Cupids (US) er drægtig med Calgary Games

Spirited Chic (US) er drægtig med Readly Express

U Take The Cake (US) er drægtig med Calgary Games

Wow N.O. (NO) er drægtig med Maharajah

KLIK på hestenes navne for detaljeret info! 

Vi har pt. fem følhopper opstaldet i udlandet:

Crystie Dream på Concord Farm i USA, Ivy Crown på Haras de Cornville i Frankrig, Pink Drink og Champagne Cocktail på Silvåkra Gård i Sverige, mens Jolie Journey står på PWR Stutteri Ramkvilla i Sverige.

Som planen er nu, bliver ét føl registreret i USA, et bliver formodentlig fransk-registreret, ni bliver svensk-registrerede og tre bliver dansk-registrerede.

De tre dansk-registrerede afkom bliver virkelig spændende: To Chapter Seven hopper (Cynical og Seven Cupids) drægtige med hhv. Maharajah og Calgary Games samt en topafstammet Father Patrick-hoppe (Spirited Chic) i fol med Readly Express!

Må avlsguderne stå os bi!

Montana Wynn (hingst e. Face Time Bourbon-Casual Rain) er vores eneste danskregistrerede føl i år

Nu går vi snart vinteren i møde og de første tanker er i gang, hvilke hingste vi vælger næste år.

Hvad er bedst til markedet i 2026? Hvilke kryds fungerer? Hvordan ser afkommene ud i år og er der nye spændende hingste derude?

Alle disse tanker, som alle opdrættere formodentlig går og pusler med.