Diabolic Hill slog Hambletonian-vinderen!
3-årige DIABOLIC HILL (US) – som vi har opdrættet sammen med Thomas Lind-Holm – er tilbage på toppen og vandt lørdag aften lokal tid på Scioto Downs i Ohio en indledende afdeling i Breeders Crown, hvor han henviste Hambletonian-vinderen Apex til andenpladsen!
Diabolic – der trænes af Annie Stoebe – var godt med fra start og overtog føringen efter ca. 600 meter, men måtte snart efter slippe til Apex, som afviklede de første 800 meter efter 1.09,6.
Apex lignede også vinderen ind på opløbet, men på open stretch fik Diabolic Hill kæmpet sig forbi til kneben sejr – begge heste fik noteret tiden 1.09,2a/1609 meter.
Diabolic Hill – der blev kørt til sejr af Todd McCarthy – fik $ 12.500 for sejren og har nu tjent $ 748.917 (ca. 4,9 mill. kr).
Diabolic Hill er nu klar til Breeders Crown-finalen lørdag den 24. oktober på Scioto Downs med en samlet præmiesum på $ 600.000!


